Annonce
Nettet 14. jan. 2010 KL. 11.26

Der skal mere fart på bredbåndet

80 procent af os skal om tre år have nethastigheder på 50 megabit per sekund.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

80 procent af danskerne skal om tre år have adgang til nethastigheder på 50 megabit pr. sekund, lyder det fra ekspertpanel. Alle skal have mindst 10 megabit.

Det er nogle af de nye mål for udbredelsen af hurtigt bredbånd til danskerne, lyder det i en af opfordringerne fra en særlig komité af it-kyndige, der står bag en ny rapport om Danmark som it-højhastighedssamfund.

Komiteen har fået navnet Højhastighedskomitteen.

LÆS OGSÅ Mobil bredbånd får mere power

Ifølge rapporten bør mindst 80 procent af danske husstande og virksomheder i 2013 have adgang til hastigheder på 50 megabit pr. sekund fra nettet og 10 megabit den anden vej.

Alle skal mindst have adgang til bredbånd med en hastighed på 10 megabit pr. sekund i 2013, vurderer panelet, der har tidligere departementschef Erik Bonnerup som formand.

LÆS OGSÅ YouSee-kunder får adgang til andres bredbånd

Det 15 mand store panel fremlægger desuden en række forslag på forskellige områder til, hvordan Danmark kan tage et spring frem mod et højhastighedssamfund.

På teleområdet lægger man op til at få indført bindingsperioder på op til 12 måneder for forbrugerne, så leverandørerne tilskyndes til mere risikovillige investeringer.

LÆS OGSÅ Mobilt bredbånd indhenter fastnettet

Samtidig skal bredbåndsmarkedet gøres mere gennemsigtigt for forbrugerne. Det kan ske ved en 'varedeklaration' på bredbåndstjenester, så det bliver lettere at orientere sig mellem de forskellige løsninger.

Politikerne bør også stile efter at sikre Danmark positionen som verdens førende "cloud-nation", hvor it-løsninger i høj grad hentes ned via nettet.

I den forbindelse opfordrer panelet til, at den offentlige sektor går forrest som en attraktiv kunde for de it-virksomheder, der ønsker at levere denne form for service.

LÆS OGSÅ TDC's fiberkøb giver billigere bredbånd

Panelet opfordrer også blandt andet til at uddanne flere it-specialister på højt niveau, satse mere på telemedicin til behandlinger i eget hjem og i det offentlige at arbejde mere målrettet på at få borgerne til at vælge digitale løsninger.

ritzau

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer