Annonce
Nettet 20. jan. 2010 KL. 17.21

Brug Facebook og Twitter som dine nye rejseguides

Sociale netværk og blogs byder på et væld af tips og tricks om din næste rejse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mere information

Du kan få flere rejsetips på Politikens rejsesite Turen går til

De fleste af os kender det.

Billetten er købt, men snart trænger spørgsmålene sig på i hobetal: Hvor er det bedst at bo? Hvordan skal jeg komme rundt? Hvilke seværdigheder skal jeg prioritere? Hvor finder jeg de bedste restauranter?

Mange tyer i dag til rejsebøger som 'Lonely Planet' og Politikens bogserie 'Turen går til' for at ruste sig til logistiske kvaler og spændende oplevelser. Men faktisk kan der ligge en mindre skat gemt på rejseblogs og sociale netværk.

LÆS ARTIKELNettet er socialt

Facebook og Twitter bugner således af nyttig information. Der kan faktisk være store fordele ved at benytte disse fora frem for klassiske guidebøger og billedforskønnende rejsebureauer, fortæller ekspert i digital kommunikation, Daniel Bæk.

»På Facebook og Twitter kan man komme i kontakt med andre rigtige mennesker som har virkelige erfaringer. Det giver oftest et bedre billede at høre, hvad ens medmennesker har sagt end den reklametekst, som jeg jo godt kan se er et forskønnet billedet fra bureauets side«, fortæller Daniel Bæk, der er partner i firmaet Nodes, der har specialiseret sig i kommunikation på Facebook.

LÆS ARTIKELTunesien byder på de billigste strandstole

»Den større troværdighed kan have en langt større værdi for den rejsende«.

Facebook
Forbrugeren skal så 'bare' lige vide, hvordan man når frem til de nyttige informationer.

»Hvis jeg eksempelvis har købt nogle flybilletter til Grækenland, så vil det være relevant at spørge sit netværk, hvor i landet man skal tage hen, hvad man bør se, hvor man bør bo eller om der kunne være nogle undergrundsarrangementer, man ikke lige kender til. Det kunne man eksempelvis gøre med en almindelig statusupdate på sin profil. Måske er der en fjernt bekendt, som jeg ikke vidste havde været i Grækenland«, forklarer Daniel Bæk.

Desuden kan man benytte sig af de mange forskellige Facebook-grupper, der samler rejseinteresserede. Eksempelvis har det verdensomspændende netværk Couchsurfing en gruppe, hvor forespørgsler på overnatningsmuligheder ofte besvares hurtigere end på Couchsurfings egen hjemmeside.

LÆS ARTIKELFacebook kæmper imod elektronisk selvmord

Andre Facebook-grupper som 'Travel Guide' og 'TRAVELLERS', der rummer flere tusinde medlemmer, er også gode steder at hente inspiration eller måske komme i kontakt med lokale på rejsedestinationen.

Brugeren Francesca Lasalandra skriver på forummet 'Travel Guide':

»Hvis du leder efter et hotel i Rom, så tjek Giollo Hotel. Det ligger centralt, er meget renligt og har en super lækker morgenmad«.

LÆS ARTIKELRejs langsomt på ferien

Endelig kan man starte sin egen gruppe, der eksempelvis kunne have til formål finde logi. Dernæst inviteres venner, der har en relation til rejsedestinationen og derfor kan etablere kontakt med en tredje part. Det lykkedes i flere tilfælde for denne artikels forfatter inden afrejse til New York.

Twitter
På det sociale netværk Twitter kan man med fordel følge en af de tusindvis af rejsende, der blogger på Twitter. Fordelen ved Twitter er, at beskederne opdateres hurtigt. Dermed kan forbrugeren danne sig et dugfrisk billede af, hvordan tingene ser ud lige nu på det pågældende sted.

Med stor sandsynlighed befinder én af dem sig lige præcis det sted, man selv planlægger at besøge. Tjek blandt andre brugerne 'HavePack', 'nomadicmatt' og 'Nacydbrown', der alle mange gange dagligt opdaterer deres profiler med friske indtryk fra ders rejser.

»Der er for mange myg på Fiji. Jeg bliver spist levende«, skriver nomadicmatt.

LÆS OGSÅAngreb via Facebook og Twitter tager til

Man kan desuden søge efter bestemte nøgle som 'Tokyo' eller 'museum'. Det gøres ved at sætte et såkaldt hash-tag foran søgeordet (#Tokyo eller #museum).

En hurtig Twitter-søgning på '#london #hotel' gav en lang række forslag til gode overnatningsmuligheder i den engelske hovedstad samt anbefalinger fra andre brugere.

GUIDELæserne: Her er de fedeste dykkersteder på rejsen

Ønsker man at lade sig inspirere af andre brugeres rejseplaner, viser brugeren 'ukhols' et kort over de rejsedestination, som andre er på vej til. Man kan således udveksle viden, spørgsmål og erfaringer med ligesindede.

Endelig findes rummer Twitter en række rejsefora som 'travel_forum' og 'Japan Discovered', der en time om ugen inviterer kommende rejsegæster til at stille spørgsmål.

Rejseblogs
Ser man bort fra de sociale netværk, kan også rejseblogs være nyttige i jagten på unik rejseinformation. En hurtig søgning på Google kaster normalvis rigeligt med resultater af sig, og mange rejsebloggere er villige til at uddybe ting indlæg, de har postet, fortæller Daniel Bæk.

»Blogs ligger i sin natur op til dialog, og man kan vinde rigtig meget ved at besøge dem«.

GUIDELæserne guider til de bedste storbyhoteller

Hos Kilroy Travels kan rejsende blogge fra deres personlige Kilroy-rejseblog, og det er hurtigt blevet en succes.

»Vores blogsider har næsten dobbelt så mange besøgende som vores hjemmeside, og det siger jo alt«, siger marketingchef i Kilroy Travels, Lasse Grunstrup.

LÆS ARTIKELBloggere lokkes med reklamepenge

»Folk vil typisk gerne vide, hvilken lokaltrafik skal man benytte, hvordan atmosfæren i byen er, hvordan man lettest kommer fra punkt a til b og lidt om mad og vejret. Og når man er af sted, kan man også få gode til, hvor man skal tage hen«.

En stor del af de besøgende på Kilroys rejseblogs er folk, som ikke nødvendigvis kender bloggerne personligt.

Lasse Grunstrup er derfor heller ikke i tvivl om, at brugen af sociale netværk og blogs som rejseguides vil stige i de kommende år.

»Vi oplever en markant stigning i brugen af de nye redskaber, og jeg tror, det er kommet for at blive«, siger han.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer