Annonce
Nettet 26. feb. 2010 KL. 16.49

Kendte forfølges af falske Facebook-profiler

Kontakt til Facebook for at få fjernet falske profiler er vanskeligt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

I øjeblikket tilbyder Facebook via et link på hjemmesiden (eksternt link), at man kan anmode om at få gjort en afdøds profil til en mindeside.

Men at få en profil fjernet helt kræver kontakt til en organisation, der slet ikke er gearet til at servicere 400 millioner kunder.

Mange danske kendte som ukendte oplever, at andre opretter falske profiler og fangrupper i deres navn uden at de kan stille noget op over for det.

Profilerne kan misbruges til alt fra chikane over udbredelse af sladder til forsøg på at kontakte for eksempel unge piger, hvis profilen er en kendt fodbold- eller Pardise Hotel stjerne.

LÆS ARTIKEL Facebook nægter at slette falske X Factor-grupper

Mads Gleager, kendt Paradise Hotel stjerne fra sidste sæson, har for eksempel 11 falske Facebookprofiler oprettet i sit navn. Flere af dem er med hans eget billede, og ialt har de falske profiler flere hundrede venner.

Han har hverken mulighed for at få fjernet profilerne eller de billeder af ham selv, der er brugt på dem.

LÆS OGSÅ Facebook nægter at lukke afdøds profil

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner har syv falske profiler oprettet i sit navn.

Nogle af dem er lette at identificere, fordi hans navn er stavet forkert - en af hadeversionerne staves Nicklass, og der er ialt fire Nicklas Bendtner profiler med billeder af ham, mens der er adskillige andre uden billeder.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki har 15 profiler på Facebook, og næppe alle 15 er oprettet af hende selv. 11 af de 15 har imidlertid billeder af hende tilknyttet, og flere af dem har over hundrede venner.

LÆS OGSÅ Facebook vil sælge fakta om dig

Flere beretter om, hvor svært det er at få Facebook som organisation til at tage anmeldelser af misbrug og forfalskninger alvorligt.

Sidste år forsøgte en enke i ni måneder at få Facebook til at fjerne hendes afdøde mands profil. Facebook nægtede.

I øjeblikket tilbyder Facebook via et link på hjemmesiden (eksternt link), at man kan anmode om at få gjort en afdøds profil til en mindeside.

LÆS OGSÅ Danskere spreder virus via Facebook

Det vil sige, at visse mere følsomme personlige oplysninger bliver fjernet, men profilen bliver ikke slettet.

Som Facebook skriver på hjemmesiden: »Væggen vil stadig være der, så venner og familie kan opslå ting til minde om den afdøde«.

Men at få fjernet profilen helt, kan udvikle sig til et veritabelt juridisk slagsmål, hvis ikke de pårørende har adgangskoden til siden, fortæller kilder i branchen, som ikke ønsker deres navn frem.

LÆS OGSÅ Facebook slår skår i parforholdet

De henviser blandt andet til tilfælde i USA, hvor en del af en familie ville have en profil slettet, mens en anden del ville bibeholde den til minde om personen. Og i det slagsmål kom Facebook angiveligt i klemme.

En anden forklaring er, at Facebooks organisation slet ikke er gearet til at tage sig af over 400 millioner mennesker, som i dag er del af netværket på Facebook.

I Danmark repræsenteres Facebook med over to millioner brugere af én person, der sidder i Stockholm og bruger sin tid på at sælge annoncer.

LÆS OGSÅ Brug Facebook og Twitter som dine nye rejseguides

På verdensplan har Facebook cirka 1.000 mennesker ansat, og det svarer til, at hver medarbejder skulle servicere 400.000 kunder.

»Der er ingen lette måder at komme i kontakt med Facebook på. Der er ingen kundeservice, du kan kontakte«, lyder det nøgternt fra en kilde i branchen.

LÆS OGSÅ Fostre bliver lagt på facebook

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer