Annonce
Nettet 6. apr. 2010 KL. 14.06

Kunder er for naive på nettet

Forbrugerjurister oplever hver uge netkunder, der har ladet sig snyde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forestil dig, at du er på loppemarked og bliver kontaktet af en mand, der med dæmpet stemme fortæller dig, at han har inderlommerne fyldt med iPhones og Rolex ure, som du kan få for en meget billig penge.

De fleste forbrugere ville tænke sig om to gange, før de gik med ind i den nærmeste baggård og handlede med sådan en sælger.

Men i dag er loppemarkederne for længst flyttet ud på internettet, hvor vi handler både nye og brugte varer som aldrig før, og her lukker mange forbrugere ørene for de samme alarmsignaler. Og taber store pengebeløb ved at overføre penge via bankoverførsler eller Western Union.

LÆS ARTIKELMor styrer familiens økonomi på nettet

»Vi bliver jævnligt kontaktet af forbrugere, der siger,'jeg ved ikke hvordan jeg kunne være så dum, men det var jeg altså'. De er nærmest flove over at være blevet snydt, men det skal de nu ikke være«, siger Louise la Cour Lundblad, jurist i Forbruger Europa.

Hjemmesider ser troværdige ud
Louise la Cour Lundblad advarer om, at svindlerne er gode til at få deres sider til at se professionelle ud. Samtidig er de flinke til at svare på kundens mails og spørgsmål - indtil pengene er betalt.

»De har en interesse i at bevare kontakten med kunderne. Men når pengene er betalt, så forsvinder de. Med mindre de forsøger at malke flere penge ud af kunden. Det kan blandt andet ske ved at de skriver til kunden, at varen er blevet sendt til Nigeria. Så må kunden betale ekstra for at få varen hjem«, fortæller hun.

LÆS ARTIKEL Stadig flere klager over netbutikker

For nylig har hun frarådet en forbruger at købe en ellers lovende og meget billig Macbook, som forbrugeren havde fundet på brugt.dk. Macbooken stod til salg på en adresse i København, men kontakten gik via en sælger i England – en sælger som i øvrigt var meget anonym.

Han bad desuden om, at pengene blev forudbetalt via Western Union, inden varen blev afsendt og alt dette fik alarmklokkerne til at ringe hos Forbruger Europa.

LÆS ARTIKELNetbutikker 'glemmer' at sende varen

»Ude på gaden ville en fornuftig forbruger jo aldrig stikke 10.000 kroner i hånden på en tilfældig sælger, der lovede at sende dig en vare på et senere tidspunkt. Men hos Forbruger Europa møder vi regelmæssigt forbrugere, der gør præcis det – bare med en tilfældig, anonym sælger, de har mødt på nettet«, siger Louise la Cour Lundblad.

Betal altid med kreditkort
Hun fraråder at man handler med enkeltpersoner eller firmaer, der udelukkende vil modtage betaling med bankoverførsel eller via Western Union.

»Vi siger normalt, at man udelukkende skal sende beløb via bankoveførsel eller Western Union, hvis man kender personen i den anden ende. I stedet bør man betale med kreditkort, for så kan man få pengene ført tilbage, hvis man ikke modtager varen«.

GUIDEKend din ret, når du handler i udlandet

ForbrugerEuropa understreger, at selv om de hyppigt får henvendelser fra forbrugere, der er blevet snydt, så er det langt de fleste nethandler, der ender godt.

»De få sager kan få andre kunder til at blive skræmt fra at handle. Og det er ærgerligt, for det er som regel både let og fordelagtigt for forbrugerne at handle via nettet«, siger Louise la Cour Lundblad.

Netkunder ryger i toldfælde

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer