Annonce
Nettet 13. jul. 2010 KL. 10.49

Digitale lønsedler sparer 160 ton papir

En million danskere får nu lønsedlen elektronisk. Private firmaer hælder mest til papiret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

2,5 millioner danskere modtager deres elektroniske dokumenter som kontoudtog og SU-meddelelser digitalt i deres e-Boks. Nu får mere end 1 million danskere også deres lønseddel ind i det digitale ringbind.

E-Boks er en sikker og gratis elektronisk postboks, hvor borgere og virksomheder modtager og opbevarer dokumenter, de normalt modtager i rudekuverter.

Næsten alle banker, kommuner og en lang række virksomheder er tilmeldt e-Boks som afsendere.

Og nu også en række offentlige og private arbejdspladser, der sender deres medarbejderes lønsedler ind i de digitale ringbind.

Spar 175.000 mandetimer til pakning af kuverter
I foråret har e-Boks kørt en kampagne for at opfordre virksomheder til at sende medarbejdernes lønsedler digitalt. Kampagnen har kørt i samarbejde med Multidata, der håndterer lønudbetalinger for ca. 90.000 virksomheder.

»Kampagnen har fået mere end 6.000 virksomheder og dermed omkring 100.000 lønmodtagere til at skifte til digitale lønsedler«, siger Pernille Brandis Rosengaard, der er marketings- og kommunikationschef hos e-Boks.

LÆS OGSÅ Ny boks samler alt dit digitale indhold

Hun påpeger, at det endnu ikke er muligt at opgøre kampagnens samlede omfang, da nogle af Multidatas lønsystemer endnu ikke er fuldt implementeret.

Kampagnen har primært rettet sig mod små og mellemstore virksomheder, og fokuseret på de besparelser, der er at hente. Både økonomisk og administrativt:

»Der afsendes 1,75 mio lønsedler hver måned. Hvis der i en virksomhed er 1 medarbejder, der i gennemsnit bruger 30 sek. på at pakke en lønseddel, bliver det til i alt 14.583 timer om måneden - eller 175.000 mandetimer om året«, lyder et eksempel fra e-Boks' hjemmeside.

Tallene er udregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Offentlige arbejdspladser giver de private baghjul digitalt
De digitale lønsedler lander først og fremmest i e-Bokse hos medarbejdere i offentlige institutioner som staten og kommunerne, mens kun 20 procent lander i medarbejdere hos private virksomheder. Dog er interessen stigende i det private, siger kommunikationschefen.

LÆS OGSÅ E-Boks har flere tilsluttede end Facebook

I løbet af 2009 tilmeldte 600.000 borgere og virksomheder sig den digitale service og med 2,4 millioner modtagere sparede afsenderne miljøet for 160 tons papir i løbet af året.

På det danske marked håndterer Multidata lønudbetalinger for ca. 90.000 virksomheder. Multidata tilbyder størstedelen af sine danske kunder at afsende digitale lønsedler til 1,15 mio. lønmodtagere.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer