Annonce
Nettet 7. jun. 2010 KL. 10.49

Internettets usynlige grænse er nået

Internettet risikerer at blive blokeret, fordi der snart ikke er flere ip-adresser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

Internettet som vi kender det i dag er i følge eksperter ved at nå en usynlig men ufravigelig grænse.

Om 18 måneder er det slut med at tildele nye ip-adresser til apparater, der vil på nettet. Der er nemlig ikke flere at tage af.

Det skriver den norske netavis vg.no

Det betyder, at nettet om halvandet år har nået grænsen og ikke kan vokse mere. Og da markedet efterhånden tilbyder flere apparater, der kan gå på nettet, nærmer vi os hurtigt grænsen.

LÆS ARTIKEL Vi besøger 9.000.000.000 netsider hver måned

Ip-adresser er unikke adresser, som hver enkelt pc, mobiltelefon, iPad, netbook, tyverialarm, gps og e-reader får tildelt. Kombineret med, at der er flere brugere generelt fra for eksempel Indien, Kina og Brasilien, går det derfor stærkt med at bruge de sidste adresser.

LÆS ARTIKEL Internettet har 438 dage tilbage

Og uden ip-adresser kan nettet ikke bruges. Det nuværende, der blev designet i 1970'erne, rummer omkring fire milliarder ip-adresser, men selv om det måske virkede som et voldsomt antal dengang, er de ved at være brugt op.

Afløseren - for der findes en sådan - har imidlertid svært ved at komme til.

LÆS ARTIKEL Vi siger ja til hvad som helst i netkontrakter

Forskningschef Daniel Karrenberg ved det regionale internetregister for Europa, Mellemøsten og dele af Centralasien, RIPE NCC, siger ifølge vg.no, at der inden 18 måneder ikke er flere adresser indenfor det gamle system kaldet IP4, men at der findes en løsning.

Afløseren hedder IP6 og er allerede udviklet med flere tusind milliarder IP-adresser.

Problemet er bare, at it-branchen og internetudviklerne for langsomt tager det nye net til sig, og det får eksperterne til at frygte et sammenbrud på det gamle.

LÆS ARTIKEL Regeringen vil give superbredbånd til alle danskere

»Kun en fjerdedel af de europæiske virksomheder benytter IP6, mens alt for mange sidder og lurepasser«, siger Daniel Karrenberg.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer