Annonce
Nettet 27. aug. 2010 KL. 11.55

IT-ekspert frygter nyt PBS-svindelnummer

Falsk PBS-email narrede 156 i mandags. Svindlerne vil prøve igen, siger ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I mandags lykkedes det for IT-kriminelle at franarre kreditkortoplysninger fra 156 danskere. Og nu venter en IT-ekspert endnu et svindelforsøg.

Det skriver DR Penge.

Det menes, at op mod 20.000 danskere mandag modtog en e-mail fra PBS, hvor de blev opfordret til at oprette en sikkerhedskode til deres kreditkort.

Mailen var et stort svindelnummer, der alene gik ud på, at få modtagerne til at oplyse fortrolige kreditkortoplysninger.

LÆS ARTIKELPBS advarer kraftigt mod falsk mail

Efter at have undersøgt svindelnummeret, mener man nu, at omkring 150 danskere hoppede på den falske mail.

»Vi kan se på den server, der blev brugt til svindelnummeret, at 156 danskere har besvaret mailen - og derfor sandsynligvis har opgivet deres kreditkortoplysninger«, siger direktør Peter Kruse fra CSIS Security Group, der udfører it-sikkerhedsarbejde for banker i Danmark.

LÆS ARTIKELHer er ordlyden i den falske mail

Sikkerhedseksperten regner med, at der kommer endnu et storstilet forsøg på at lokke kreditkort-oplysninger ud af danskere.

»Det er tredje gang, at denne bande er på spil i Danmark. Det er præcist et år siden, de forsøgte sidst med akkurat samme metode«, siger Peter Kruse.

»Sidste år så vi, at de først forsøgte at misbruge PBSs navn - og 14 dage senere forsøgte med Danske Bank. Så hvis de bruger samme fremgangsmåde, må vi forvente et angreb mere«, siger han.

Det lykkedes altså for svindlerne at snyde 150 danskere med de falske e-mails.

Mailen var da også dygtigt lavet.

Mailen kunne være skrevet af PBS selv - ja faktisk var store dele af indholdet skrevet af PBS.

»Det ser ud til, at de har snuppet store tekstpassager fra PBS' hjemmeside. Så det ser professionelt og logisk ud«, siger Søren Winge fra PBS.

»Men det er vigtigt at understrege, at hverken PBS eller danske banker nogensinde vil bede om kontokortoplysninger via e-mail. Og man skal ikke besvare sådan en mail. Hvis man er i tvivl, så kontakt banken eller PBS, siger Søren Winge.

ritzau

Annonce
Annoncer
Hjemmet
24. maj. KL. 09.29
Ærgerligt. Vandmasserne har fået mange forsikringstvister på samvittigheden, de seneste år. - Foto: Miriam Dalsgaard

Her er forsikringsselskabet flest klager over

Skybruddet er forklaringen på de mange klager, forklarer selskabet.

Telefoni
24. maj. KL. 07.00
SMART-OPKALD. Med Sidecar kan du både vise video og fotos fra hvor du befinder dig i verden – og dele din position på et kort. Alt sammen i samme telefonsamtale.

Ny tjeneste løfter telefonsamtaler op på et helt nyt niveau

Efter 130 år er telefonsamtalen nået til version 2.0

Spil
23. maj. KL. 15.27
Brættet. Danske unge ml 18-34 holder stadig liv i de gamle klassiske brætspil som Scrabble, Afrikas Stjerne og UNO viser ny undersøgelse. - Foto: JOHANSEN LINDA

De unge holder liv i de klassiske brætspil

Ny dansk undersøgelse viser, at vi i høj grad tager barndommens brætspil med os.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer