Den seneste stramning af markedsføringsloven, der blev vedtaget sidste år, har tilsyneladende ikke haft den ringeste effekt.

Alene i år har over 12.000 danskere klaget til Forbrugerstyrelsen over spam – og det er vel at mærke kun over spam fra danske virksomheder.

»Vi kan i hvert fald konkludere, at antallet af klager ikke er faldet«, siger specialkonsulent i Forbrugerstyrelsen, Katrine de Neergaard.

Lovændring kan give højere bøder
Ændringen af markedsføringsloven betyder, at det er blevet muligt at idømme væsentligt højere bøder for at spamme end hidtil, men endnu har loven ikke været taget i brug. Men sagerne er på vej, lover Katrine de Neergaard.

Hun har tiltro til, at loven er stram nok – hvis blot domstolene vælger at udmåle en bødestraf efter Forbrugerstyrelsens beregninger.

Småbøder hjælper ikke
»Småbøder hjælper ikke. Vi har en forhåbning om, at bøderne bliver større. Det er nødvendigt, hvis loven skal virke præventivt«, forklarer hun.

Det er dog langt fra alle sager, som Forbrugerstyrelsen har mulighed for at tage op.

»Vi gør det så godt vi kan, men vi er nødt til at udvælge dem, hvor vi står bedst«, forklarer Katrine De Neergaard.

Indirekte selv skyld i spam
Man skal altså ikke regne med hjælp fra Forbrugerstyrelsen i de tilfælde, hvor man selv indirekte er skyld i, at man modtager spam.

Går man for eksempel ind på en underholdningsside på internettet og tilmelder sig deres nyhedsbrev, så risikerer man ofte, at man samtidig siger ja til at modtage mail fra såkaldte annonceringsnetværk.

;ailboks åben for spam
Ofte står der nemlig i betingelserne, at man samtidig siger god for at modtage reklame fra et andet firma, hvis forretning det er at sende reklamer fra et utal af andre firmaer. Og så er ens mailboks åben for uoverskuelige mængder af spam. Hvis det står i de vilkår, der er gemt et sted på siden, så er det helt lovligt.

De sindrige konstruktioner skyldes, at markedet for annoncer på nettet er enormt lukrativt. Det vurderer direktør i firmaet Add Fair, Henrik Holm:

»Det er en stor jungle, hvor det er nemt at tjene penge i en fart«, forklarer han.

Aktiv tilmelding
De hurtige penge gør markedet spændende for nye virksomheder, og ikke alle er lige gode til at gøre folk tydeligt opmærksomme på, hvad de tilmelder sig.

Add Fair er en af de større virksomheder i den såkaldte branche af annonceringsnetværk. Det samme er firmaet Ad Pepper Media. Her understreger business developer Jonas Lundsgaard, at firmaet kræver, at folk aktivt tilkendegiver, at de har læst betingelserne.

Tilsyneladende gratis konkurrence
»Det er netop det afgørende. Når du f.eks. tilmelder dig en konkurrence, der ser ud til at være gratis, så bliver du samtidig tilmeldt et nyhedsbrev – uden at blive gjort opmærksom på det«, fortæller han.

I Forbrugerstyrelsen vurderer Katrine de Neergaard, at styrelsens vejledninger har hjulpet, selv om det ikke har resulteret i færre klager.

Ikke længere de pæne virksomheder
»Det er ikke længere de pæne virksomheder, der gør det«, siger hun. »Men det er et stort problem. Og vi forsøger at slå hårdt ned på det«.

Om det lykkes, vil de kommende retssager mod danske virksomheder afgøre.

Bøde på to millioner kroner
I 2005 fik telefonselskabet Debitel en bøde på to millioner kroner for at spamme. Det besluttede Sø- og Handelsretten, der netop baserede bødestørrelsen på Forbrugerstyrelsens beregninger, hvor antallet af udsendte mail ganges op med et bestemt beløb.

Men afgørelsen blev ændret af Højesteret, der underkendte beregningerne og nedsatte bøden til 400.000 kr.

Foretrækker fængselsstraf
Det er netop det forhold, der er ændret i den nye markedsføringslov. Her har politikerne i lovens bemærkninger lagt op til, at domstolene fremover skal følge Forbrugerstyrelsens beregninger.

Men selv om der nu lægges op til højere bøder, så må straffen gerne være fængselsstraf ligesom i USA, mener direktør Henrik Holm:

»Det er fair nok, for der skal slås hårdere ned på virksomheder, der spammer. Det ødelægger branchen«.