Efter massivt pres bøjer Google sig

Tusindvis af nye og kommende brugere af Googles nye browser, Chrome, har klaget, og den store internetvirksomhed bøjer sig nu og fjerner helt et sæt omstridte regler for anvendelsen af browseren.

Google fjernede tidligt i morges alle de punkter i sin licensaftale omkring Chrome, som handlede om rettighederne til indholdet af det, brugerne lægger ind på tjenester. Det gælder for eksempel tjenester som Myspace, Youtube og på blogs via Chrome. Det vil sige billeder, lyd og tekst.

Det fremgår af en meddelelse fra Rebecca Ward, senior product counsel for Google Chrome:

Google ville bibeholde det enkle
»For at holde tingene enkle for brugerne anvender vi det samme sæt licensregler for flere af vores produkter. I nogle tilfælde, som i eksemplet Google Chrome, betyder det, at licensreglerne ikke passer med det omtalte produkt«, siger Rebecca Ward i en officiel meddelelse fra Google.

»Vi har arbejdet hurtigt for at fjerne den del af sektion 11 i brugerlicensen, og ændringen vil fremgå hos alle brugere, også for dem, der allerede har downloadet Chrome«, siger Rebecca Ward.

Du beholder din ophavsret
Fremover hedder licensbetingelserne i kapitel 11.1: »Du beholder din ophavsret og alle andre rettigheder, du allerede har over det indhold, du indsender, placerer og viser på eller gennem tjenesterne«.

Alene på den blog, tapthehive, hvor sagen først blev problematiseret af den amerikanske jurist David Loschiavo, havde der allerede i morges været 80.000 læsere inde for at følge med.

Men ifølge forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S) er sagen ikke slut med det.

Han mener, at den rejser nogle principielle spørgsmål, fordi der er tale om det, der potentielt kan blive verdens mest anvendte software, udviklet af en af verdens største virksomheder på internet.

It-vilkår bør overvåges
»Det er trods alt mest af alt et lykketræf, at det blev opfanget - og opfanget så hurtigt«, siger Benny Engelbrecht til Tjek.

»Men hvis jeg ser fremadrettet, må det rejse spørgsmålet, om vi har brug for en enhed, for eksempel på europæisk plan, der skal arbejde med at overvåge området for at sikre forbrugernes rettigheder«, siger han.

Han har ikke på nuværende tidspunkt noget bud på, hvordan sådan en enhed skal se ud.

»Men jeg vil drøfte sagen med det danske og det europæiske forbrugerråd«, siger han.