Børnebørn vil om 70 år kunne læse, hvordan mormor mødte morfar på Arto.dk.

Staten overvåger og arkiverer nemlig danskernes opførsel på internettet, skriver metroxpress.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek har adgang til alle danske internetsider og arkiverer flittigt alt fra børns indlæg på Arto.dk til kærlighedserklæringer og profilbilleder fra dkbn.dk.

Statens adgang til indholdet begrænser sig dog til det, der skrives i chatrum og i profiler men omfatter ikke post mellem forskellige profiler og heller ikke de personlige oplysninger, som ligger inde på hver profil.

Teknologien hedder internethøstning, og for tiden høster Netarkivet fire gange om året samtlige danske hjemmesider.

En række nyheds-, dating- og andre sociale netværkssider bliver dog høstet dagligt, fortæller Eva Fønns-Jørgensen, der er områdeleder for Netarkivet på Statsbiblioteket i Århus.

Hjemmesider skal aflevere adgangskoder
»De danske sites har lovmæssig pligt til at give os adgangskoder. Vi har siden 2005 høstet tekst, billeder og lyd,« siger hun.

»Det går ud på, at vi giver Netarkivet et brugerlogin til sitet, så de er sidestillet med alle andre brugere. Hvis de ikke har det brugerlogin ville de ikke kunne læse vores forum«, siger Nils Thrane til Politiken.dk/tjek..

Niels Thrane er udviklingschef hos Freeway, som står bag Arto.dk og Dating.dk.

Det er dog endnu kun forskere, der har adgang til den omfattende mængde personlige materiale fra internethøstningen. Men 70 år efter at en indehaver af eksempelvis en datingprofil er død, vil alle oplysninger være offentligt tilgængelige.

Datatilsyn var betænkeligt
Datatilsynet har været betænkelige over for den måde, som Netarkivet indsamler data på helt tilbage fra 2004, hvor Folketinget gav lov til at bevare personlige oplysninger på internettet for eftertiden.

»Vi var kritiske i forhold til lovforslaget og afgav en kritisk udtalelse ud fra et hensyn til de personer, hvis personlige oplysninger bliver gemt. Men nu er det lov, og sådan er det,« siger Datatilsynets direktør, Janni Christoffersen.

Statsbibliotekets netarkiv ser dog ingen grund til at kritisere registreringen.

»Det er jo folk selv, der har valgt at lægge materialet på nettet. Adgangen til vores arkiv er dog meget restriktiv, og det er først, når personen har været død i mange år, at materialet bliver frigivet,« siger Eva Fønns-Jørgensen.



SKRIV: Hvad betyder registrering for din opførsel på nettet?