Tast bokstaverne A-N-D i Googles søgefelt. Hvad er det du leder information om? Opskrifter på anderetter? En figur fra Disney’s univers? De forskellige andearter i Danmark? Definitionen på at noget ’er en and’?

Siden begyndelsen af december har Google truffet valget for dig – baseret på din hidtidige søgepraksis.

Madentusiasterne får altså opskrifter, Disney-fansene får information om Anders And, biologerne får andearter, og de sprogligt interesserende får slang-definitionen. Søgningerne er med andre ord blevet personaliseret.

GUIDESå slet da de cookies

Og dette nyeste Google-tiltag er bare det seneste i rækken, forklarer Thore Husfeldt, der er docent i datalogi med speciale i algoritmer og datastrukturer ved Lund Universitet og lektor i det samme på IT-Universitetet i København:

LÆS OGSÅ Facebook vil sælge fakta om dig

»Set fra mit perspektiv har der været en lind strøm af personaliseringer, siden søgemaskinernes begyndelse«.

Du får bedre service og mere overvågning
Om denne personalisering så er godt eller skidt for forbrugerne, er der både argumenter for og imod. Som udgangspunkt er det en serviceforbedring for langt de fleste, fordi de simpelthen vil nå hurtigere frem til den information, de rent faktisk leder efter.

LÆS OGSÅ Søgemaskinen afslører dig

»Prisen for denne forbedring er så brugernes ikke-anonymitet. Google lærer mere om dig, og det bruger de både til at optimere søgeresultatet og til at personalisere de reklamer, som er deres primære indtægtskilde«, konstaterer Thore Husfeldt.

LÆS ARTIKEL Googles nye telefon er landet

Denne ikke-anonyme konsekvens af søgepersonaliseringen får mange forbrugere til at føle sig overvågede, og selvom det altså rent søge-teknisk er en klar forbedring, så mener datalogiprofessoren, at det som samfundsborger er ganske sundt med lidt skepsis:

»Jeg synes, det er godt med en lille smule sommerfugle i maven over alt for åbenlys personalisering – men det kan selvfølgelig være, at jeg kun har det sådan, fordi jeg er gammel. De fleste unge ser jo ud til at være glade for det«.

Brugerne behøver hjælp til at sortere
Dertil kommer, at personaliseret, ikke-anonym søgning er en nødvendighed for at kunne »overleve i det digitaliserede samfund«, som Thore Husfeldt siger.

Ellers drukner vi nemlig i information. I år 2001 producerede menneskeheden f.eks. lige så meget information som i alle årene før 2001 tilsammen, og vil man hitte rede i det, har vi som forbrugere brug for, at Google og andre søgemaskiner sorterer informations-overfloden for os.

LÆS ARTIKELGoogles bølge kræver invitation

Det hierarkiske og anonyme bibliotekssystem, som før Googles fødsel i 1995 var det dominerende i mere end 2000 år, dur simpelthen ikke mere – bl.a. fordi det umuligt kan følge med produktionen af information.

Med hensyn til hvad fremtiden vil bringe for søgemaskiner, er Thore Husfeldts bedste bud da også, at vi vil se en endnu mere omfattende personalisering.

»Jeg er ikke i stand til at forudse et nyt paradigmeskift, som det Google fremtvang – hvis jeg var det, ville jeg være meget rig«, konstaterer han.

LÆS ARTIKELMailsvindlere angriber også G-mail