Annonce

Vigilds Blog

Nettet 17. feb. 2010 KL. 07.30

I dag starter priskrigen på mobildata

Det lille teleselskab Onfone sætter pris på mobildata ned til under halvdelen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

TDC og Telenor

Onfone benytter sig af både TDC's og Telenors telenet i Danmark.

Den 25. januar skiftede Onfone fra TDC til Telenor for alle sine nye kunder, mens de eksisterende stadig bruger TDC's net.

Det forholdsvis nye lille teleselskab, Onfone, erklærer i dag de store teleselskaber priskrig på markedet for datatrafik på mobiltelefonen.

Med priser der dykker ned under det halve af konkurrenternes håber Onfone ifølge direktøren Morten Strunge at få så mange kunder, at det alene kan opveje den lavere indtjening per megabit solgt trafik.

»De store spillere på telemarkedet er selvfølgelig ikke de første til at sætte prisen ned, da de jo alle p.t. investerer en masse penge i udbygning af nettet. Derudover har TDC lige opkøbt M1, Unotel og Fullrate i 2009, ligesom Telenor har opkøbt Bibob. Onfone er derfor et af de eneste tilbageværende teleselskaber der ikke er styret af de store drenge«, siger direktøren i Onfone, Morten Strunge.

LÆS OGSÅ Her er de bedste smartphones

Der har reelt ikke været priskrig på taletid, sms og data-takst på mobiltelefonerne, siden billigselskaberne Telmore og senere BiBob var nye og selvstændige teleselskaber på markedet.

Telmore er solgt til TDC, og BiBob er solgt til Telenor, og det har sat en bremse på konkurrencen.

LÆS OGSÅ Sms-beskeder skal være billigere

Det nye dataabonnement fra Onfone er lavet som en trappestige med fem trin med forskellige forbrugsintervaller, der stiger progressivt. Det vil sige, at jo mere man bruger, jo billigere får man megabit'ene.

Hvert trin koster 25 kroner. Det billigste abonnement koster 25 kroner, og det dyreste 125 kroner per måned.

LÆS OGSÅ Mobildata bliver billigere i udlandet

Det billigste giver op til 250 MB data per måned for 25 kroner, det næste giver 1 GB for endnu 25 kroner, og det dyreste op til 10 GB. Abonnementet starter på 25 kroner, og bruger man flere end 250 MB stiger prisen til 50 kroner op til 1 GB.

Således koster 10 GB 125 kroner per måned, hvilket giver en MB-pris på 1,25 øre. I den lave ende koster en MB 10 øre.

Næste måned starter prisen forfra på det laveste trin.

LÆS OGSÅ Mobildata svinger 400 procent i pris

Til sammenligning koster Telmores dataforbrug op til 10 GB 289 kroner per måned. Og Telmores abonnement med den samme hastighed - cirka 1 megabit per sekund - koster 99 kroner, men her er forbruget begrænset til 1 GB per måned.

Så selv om Telmores MB-pris er dyrere, har selskabet stadig en fordel af et hurtigere abonnement på den dyreste løsning.

Bibob har en generel datapris på 1 krone per MB og hastigheden på abonnementet er også her 1 megabit per sekund.

Bibob sælger desuden 1 GB for 50 kroner i en datapakke, og overskrider abonnenten den grænse, er prisen for eksempel på den næste GB 300 kroner. Bibob afregner det med 30 øre per MB.

LÆS OGSÅ Pris på sms og mobildata sænkes

»Rigtig mange danskere har allerede købt Iphones og andre smartphones, og det forventes, at brug af mobilen på Internettet vil boome over de næste få år. Imidlertid har et stigende antal mobil internet brugere modtaget chokerende store regninger for dataforbrug på mobilen«, siger Morten Strunge om baggrunden for at lancere det nye dataabonnement.

»Vores udgangspunkt har været at lave et abonnement, som klart er det billigste på markedet, og som samtidig opfylder vores generelle kriterier for vores produkter, nemlig at de er simple og totalt gennemskuelige«, siger han.

Dataabonnementet fra Onfone købes som tillæg til Onfones mobilabonnementer.

Onfones direktør Morten Strunge advarer dog stadig kunderne mod priserne på datatrafik i udlandet.

På trods af lavere priser herhjemme fastholder teleselskaberne stadig en indbyrdes afregningspris, der betyder, at 20 kroner per MB er normalt i EU-landene. Og prisen kan være langt højere i lande udenfor EU.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Nettet
11. feb. KL. 09.30

Nye pensionister holder forbrugsfest

Luksusforbruget hos ældre mellem 65 og 74 er steget voldsomt på seks år.

Biler & MC
11. feb. KL. 15.00
Udvidelse. En dieselmotor, som blev introduceret sidste efterår, gør Suzuki Swift mere velegnet som pendlerbil. - Foto: SUZUKI

Biltest: Suzuki sparer på brændstoffet

Ny Swift på diesel kan friste pendlerbilister. Men den burde have et 6. gear.

Tjek
10. feb. KL. 13.58
Rollespillet 'Skyrim' vandt ikke overraskende priserne som årets spil og årets rollespil i går ved Danish Game Awards.

Storladent dragedræberi kåret som årets spil

Årets mest populære internationale computerspil er kåret under Danish Game Awards.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer

Seneste tv på tjek

02:34

10. feb. KL. 07.49 TV Her er årets bedste computerspil