Nu er det ikke politiet men teleselskaberne, der skal sørge for at loven overholdes på internettet.

Retshåndhævelsen på internettet har nemlig med Højesterets kendelse om Pirate Bay i dag taget endnu et skridt mod at blive overgivet til private selskaber fremfor offentlige myndigheder.

Og afgørelsen i Højesteret understreger også det faktum, at internettet ikke er et offentligt forum, hvor der er ytringsfrihed. Det er private rum, der stilles til rådighed af privare teleudbydere, som nu har fået besked på at holde justits.

Det er ifølge it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted nogle af aspekterne i afgørelsen i Højesteret.

LÆS ARTIKEL Højesteret: Pirate Bay skal fortsat blokeres

Retten knæsatte princippet om, at teleselskaberne kan beordres til at lukke for adgangen til sider som den svenske piratside Pirate Bay.

Den udvikling skyldes blandt andet, at politi og anklagemyndighed ikke har ressourcer til at efterforske og retsforfølge mennesker, der udveksler ulovligt kopieret materiale på nettet.

»Afgørelsen i Højesteret er juridisk korrekt, det er lovgivningen, der er problemet. I vidt omfang lægger man nu op til at lade private aktører udføre det arbejde, der ellers på mange andre områder udføres af demokratiske organisationer som Folketinget, ministerierne og politiet«, siger Martin von Haller Grønbæk.

LÆS ARTIKEL Blokade mod piratside dur ikke

»En af grundene til, at rettighedshaverne er så obs på dette her er, at det tager for lang tid at gå gennem anklagemyndigheden, og politiet har ikke ressourcer til det«, siger han.

»Og når det gøres til et slagsmål mellem private, vil det altid være skævt i den forstand, at det vil være den med de fleste penge, som vil have den største chance for at få medhold, når et teleselskab skal beslutte, om en hjemmeside skal lukkes«, siger Martin von Haller Grønbæk.

LÆS ARTIKEL Pirate Bay udvikler anonym fildeling

Han tilføjer, at det heldigvis er sådan, at man kan få afprøvet teleselskabets beslutning ved en domstol.

»Men det er skævt, når bolden sendes over til den mindst ressourcestærke i den sammenhæng. Det bliver så meget tvivlsomt, om privatpersoner vil gøre noget ved det, hvis de for lukket for deres hjemmeside eller netforbindelse«, siger han.

Internettet er ikke offentligt
En anden forklaring på, at håndhævelsen af reglerne på internettet er ved at glide myndighederne af hænde er, at nettet ikke er offentligt.

»Mange har svært ved at forstå, at internettet er ikke et offentligt sted, hvor du har en ytringsfrihed. De betragter nettet på samme måde som det at stå ude på gaden. Men nettet er ikke et offentligt rum i den forstand, som gaden er. Du har heller ikke frihed til at gå ind i receptionen i et privat firma og sige, hvad der passer dig. Du må gå et andet sted hen og bruge din ytringsfrihed«.

LÆS ARTIKEL Verdens største piratside er nedlagt

»Når så meget af vores økonomiske aktivitet og meget af vores demokratiske aktivitet foregår i private fora på nettet, som stilles til rådighed af private aktører, så er det et problem, at det også er de private aktører, der både laver reglerne og spiller politimænd«.

Og det kan kun gå ud over den lille mand.

»Når en teleudbyder skal finde ud af, om de skal fjerne adgangen til en hjemmeside, så bliver de nødt til at se på, ikke hvad der er godt for demokratiet eller ret og rimeligt, men hvordan teleudbyderen minimerer omkostningerne«.

Hr. Hansen og Coca Cola
Martin von Haller Grønbæk kommer med eksemplet hr. Hansen og Coca Cola.

»Hvis hr. Hansen beder et teleselskab lukke Coca Colas hjemmeside, fordi han mener, der ligger noget ulovligt på den, vil det være sværere, end hvis situationen havde været omvendt, at Coca Cola henvender sig, fordi selskabet mener, der ligger noget ulovligt på hr. Hansens hjemmeside«.

Og teleselskabet behøver ikke spørge en domstol, før den lukker hr. Hansens hjemmeside.

Problemet er ifølge Martin von Haller Grønbæk, at omkostningerne ved at gennemføre en retssag, der skal prøve, om lukningen er lovlig, er langt større for hr. Hansen end de er for Coca Cola.

Aftalen bestemmer dine rettigheder
»Vil det sige, at hvis jeg som ressourcestærk organisation beder et teleselskab om at lukke en hjemmeside, fordi jeg mener, der ligger noget ulovligt indhold på den, så må teleselskabet godt gøre det uden at få en dommerkendelse først?

»Ja, da denne adgang ofte findes i aftalen med teleudbyderen«, lyder det korte svar fra Martin von Haller Grønbæk.

Så bliver min hjemmeside lukket, uden at der har været en dommer indover?

»Det kan den nemt blive. Kun i de tilfælde, hvor du kan aktivere en masse andre, og der bliver en pressestorm ud af det, så vil teleudbyderen diskutere, om de skal lade være med at lukke den. Men det vil være ud fra en økonomisk betragtning. Og hvis der ikke er nogen, der lægger mærke til det, så vil teleselskabet jo have en interesse i blot at lukke for siden«, siger han.