En hån mod sit oplæg og kommercielle metervarer, der kun læner sig op ad et kendt navn for at fange folks opmærksomhed.

Sådan lyder parolen oftest, når store filmpremierer ledsages af et computerspil, og desværre er planerne mellem spiludviklere og filmstudier sjældent afstemt.

Gang på gang, senest med 'Iron Man 2' og 'Avatar: The Video Game', sendes spillene på gaden som kuldsejlet venstrehåndsarbejde, der pinedød skal udkomme på samme tid som premieren, selvom de hverken er helt eller halvt færdige.

Spillet er bedre end filmen
Fremgangsmåden er akkurat den samme med 'Prince of Persia: The Forgotten Sands', der er udkommet på samme tid som filmen af samme navn.

LÆS ANMELDELSEN 'Avatar' er svagt som spil

Denne gang er fortegnet dog vendt om fordi 'Prince of Persia: The Forgotten Sands' byder på samme spilmagi som set i seriens højdepunkt, 'The Sands of Time' fra 2003.

I dette spil var det særligt originalspillets skaber Jordan Mechners banebrydende forståelse for, at parkour-sporten, platformspil og action kunne blandes sammen med et fornuftigt resultat, der gjorde udslaget.

LÆS ANMELDELSEN Ligegyldigt Tomb Raider og selvfed persisk prins

Samme høje kvalitet går igen i 'The Forgotten Sands', hvor man igen i rollen som den persiske prins løber langs og op ad vægge, svinger sig i flagstænger og klamrer sig til iturevne søjler. Et lemfældigt forhold til tyngdekraften skaber en frihedsfornemmelse, der emmer af klassisk eventyr.

Sand, savsmuld og høvlspåner
Graden af genbrug i både mekanik og banedesign er dog så påfaldende, at det ikke er inspiration, men spåner fra den høvlebænk, Jordan Mechner oprindeligt skabte 'The Sands of Time' med. Det er 6-8 timers god underholdning, men på ingen måde så chokerende veldrejet, som da forgængeren udkom for syv år siden.

PRØV ORIGINALSPILLET GRATIS Guide: Find de gratis fede retrospil

Man savner i den grad selvstændighed. Ikke blot for 'The Forgotten Sands', men for hele 'Prince of Persia'-serien. Udvikleren klamrer sig til rælingen, spiller på det sikre, og tør ikke satse på nye features.

Du  bliver godt underholdt i mange timer, men du vil også savne mere selvstændighed og en ny vej for Prince of Persia-serien.

Kampscenerne er derfor ligegyldige og til sidst irriterende, og forsøget på at integrere rollespilselementer er mangelfuld, når de ikke har nogen nævneværdig virkning på spillets slutning.

Løb i stampe
Måske er det frygten for negativ kritik, der har sendt Ubi-Soft tilbage til seriens tryghedszone. Stort set samtlige 'Prince of Persia'-spil efter 'The Sands of Time' er blevet mødt af ramaskrig, og set i det lys er det forståeligt, at man har søgt hen imod det senest succesfulde koncept.

Udviklingsprocessen står dog i stampe, og selvom parkour-underholdningen er sublim og fuldt dækkende i 'The Forgotten Sands', må serien fremover finde et nyt ståsted frem for at dvæle ved Jordan Mechners genialitet.