Annonce
Annonce
Spil 3. mar. 2011 KL. 09.08

Dansk sort/hvidt mareridt vinder spil-Oscar

Onsdag nat vandt det danske sort/hvide spil 'LIMBO' den amerikanske spilbranches fornemste pris.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sine utallige nuancer af sort og grå, tågede flakkende baggrunde og en livagtig animation var blandt årsagerne til, at det danske spil 'LIMBO' i går vandt den amerikanske spilbranchens hovedpris for sit visuelle design.

Det blev desværre også den eneste pris spillet vandt, selvom det forinden havde sat ny rekord ved at blive nomineret i syv ud af ti kategorier i Game Choice Awards, der som den amerikanske spilbranches svar på filmindustriens "Oscar" kaldet blev uddelt onsdag nat amerikansk tid i San Francisco.

Håndværk frem for hurtighed
»Det er første gang, hvor det virkelig har kildet i maven, da vi var nomineret i syv ud af ti kategorier. Vi havde håbet minimum en pris, og vi ville selvsagt gerne havde vundet for Årets spil, men vi er også ekstremt stolte over både lyden og grafikken i spillet«, siger Dino Patti, direktør for PLAYDEAD, der sammen med et hold på ti udviklere og instruktøren Arnt Jensen har brugt over fem år på spillet.

Ifølge Dino Patti skyldes 'LIMBO's succes, at de har satset på håndværk frem for hurtighed:

»Vores succes skyldes i høj grad hele den holistiske tilgang til spillet. Alle enkeltdele er perfektioneret, lige fra visionerne fra vores instruktør Arnt Jensen til talenterne på vores hold af udviklere. Vi har konstant skåret spillet ned til kernen og gjort elementerne få, men veludførte«, siger han.

LÆS OGSÅÅrets bedste indie-spil er svenske

PLAYDEAD er nu i gang med deres næste spil, men ifølge Dino Patti går der flere år, før det er klar.

Dog kan 'LIMBO' stadig nå at hive flere trofæer hjem i år, da det også er nomineret til den britiske BAFTA-pris (British Academy of Film and Television Arts) i fire kategorier, herunder hovedprisen "Best Game". De eftertragtede priser uddeles i London den 16. marts.

Western og svensk online-spil vandt stort
I de fleste kategorier måtte 'LIMBO' se sig slået af særligt western-spillet 'Red Dead Redemption' fra skaberne bag 'Grand Theft Auto'-serien Rockstar, samt det svenske online-spil 'Minecraft'.

Førstnævnte vandt for både bedste lyd, spildesign, teknologi samt årets spil, mens 'Minecraft' tog priserne for bedste debut-spil, download-spil samt innovation - foruden også at forinden vinde både publikums-prisen og hovedprisen i Independent Games Festival, der blev uddelt før Game Choice Awards.

Blandt indie-spillene er Sverige årets helt store vinder, da de udover de to store priser til 'Minecraft' også vandt for bedste teknik, lyddesign og vision med horror-spillet 'Amnesia'.