Annonce
Spil 11. maj. 2011 KL. 07.14

Rødhåret viking giver dansk app-succes

Sæt en viking til at beskytte en blomstermark med en boomerang-økse, og sælg spillet til seks kroner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se mere

Danskeren Glen Nielsen har på få måneder hugget sig vej til international succes med sit lille iPhone-spil ‘Axe in Face’. Hemmeligheden er at fokusere på spilmekanik frem for alt.

Axe in Face er netop blevet nomineret i kategorien Best Nordic Handheld Game under den nordiske spilkonkurrence Nordic Game Awards.

Seks kroner på iPhone
Spillet koster 6 kr. og er udkommet til iPhone og iPod Touch. Den gratis udgave hedder Timbers Axe.

En økse er det bedste forsvar, når en vred viking skal beskytte sine påskeliljer mod fremstormende blomsterhadende fjender.

Sådan lyder historien bag spillet ‘Axe in Face’, og den er bevidst langt ude. Meningen er nemlig, at spillet netop intet større formål har, ingen store armbevægelser eller ambitioner om at være andet end ren og skær uforpligtende morskab.

LÆS ARTIKELÅrets danske spiltalenter er fundet

Og den opskrift har givet global genklang: Siden august sidste år har over 80.000 købt det lille danske spil til en dollar stykket til iPhone - en indtjening på lidt over 300.000, efter at Apple har taget sin del:

»Med introduktionen af Apples App Store er der åbnet for helt nye muligheder for os små udviklere«, siger spillets bagmand, den 25-årige Glen Nielsen.

Tilgængeligt for verden
»Nu skal man ikke længere brænde sine spil ud på cd’er og få en distributør til at sende det ud til butikker verden over. Nu kan man sidde hjemme i sin stue og lave et spil, uploade det til Apples servere, og i løbet af en lille uges tid er det tilgængeligt for folk over hele verden. Det var den idé, der drev mig: at få mit spil ud til så mange som muligt«.

Med en bachelor i informatik og en kandidatgrad i spilprogrammering i ryggen startede Glen år sit eget enmandsspilfirma Blue Carrot Design og begyndte sidste år udviklingen af ‘Axe in Face’, mens han skrev speciale på Aalborg Universitet.

Sælger 100 om dagen
Og et speciale og 8 måneder senere var spillet færdigt, og det sælger i dag stadigvæk i gennemsnit 100 eksemplarer om dagen.

Ifølge Glen er det vigtigste for at hitte med et spil at mestre spilmekanikken:

»Lige fra jeg var lille, har jeg interesseret mig for computerspil og brugt meget tid i selskab med ’Hugo’, ’Guldkornsekspressen’ og andre klassikere. Efterhånden som jeg blev ældre, begyndte jeg mere at interessere mig for, hvordan spil fungerer og særligt, hvad der gør dem sjove. Jeg spiller stadig meget, men det er sjældent, jeg gennemfører et spil. For det meste spiller jeg blot for at nærstudere spilmekanikken«, siger Glen.

Han er også er helt klar i mælet, når det kommer til hans bedste råd til vordende spiludviklere:

Tænk mekanikken først, historien bagefter
»Brug stort set al energien på gameplayet og spilmekanikken. Undgå at starte ud med at sige, at du vil lave et spil med pirater, der skal skyde zombier. Det er ikke et spil. Det er måske en historie til spillet, men det siger intet om gameplayet. Gameplayet skal ikke være dikteret af historien, men omvendt«, siger Glen Nielsen.

I ‘Axe in Face’ skal du med din finger tegne på skærmen, hvordan vikingen Rødskæg skal kaste sin økse.

Mere skal du ikke, men efterhånden som spillet skrider frem, kommer der flere og flere fjender stormende mod dig i særlige formationer, hvilket stiller store krav til ens kreativitet, reaktionssans og evne til at forudse fjendernes placering på skærmen.

En viking fødes
Det var netop spillets mekanik, der dikterede historien i ‘Axe in Face’, fordi i starten var Glen kun sikker på ét element i hele spillet:

Man skulle forsvare et eller andet mod en hær af udefrakommende fjender. Derfor prøvede Glen et væld af forskellige muligheder af på iPhonens trykfølsomme skærm.

F.eks. skød man i første udgave i den retning, man trykkede, men dernæst kunne man styre projektilet på forskellige måder. Men det var stadig ikke underholdende nok:

Smed logikken ud
»Til sidst smed jeg al fysik og logik ud ad vinduet og fik projektilet til at følge præcis den linje, som spilleren tegner på skærmen. Ved at få de indkommende fjender til at bevæge sig i formationer skal spilleren derfor tegne en streg, der ligner formationen, men samtidig forudse, hvor fjenderne er på det tidspunkt, hvor projektilet rammer fjenden. Og det er nøglen til gameplayet i ‘Axe in Face«, siger Glen Nielsen.

Da døtrene blev til en blomstermark
Dernæst fik Glen ideen til en boomerangøkse, og derefter kom ideen til, at hovedpersonen skulle være en viking. Men hvorfor en flowerpowerviking, der skal beskytte sin blomstermark?

»Først var planen, at Rødskæg skulle beskytte sine døtre, men så skulle jeg til at tegne en masse døtre. Her må jeg erkende, at jeg var doven og i stedet valgte at lade Rødskæg beskytte en blomstermark, fordi det ikke kræver en specifik animation af fjenderne. De kunne bare vade igennem blomstermarken. I dag er jeg glad for den beslutning, fordi den modsætning, der ligger i en viking, der er besat af sine blomster, er ti gange sjovere end den første idé«, siger han.

Også i gratis udgave
Glen har netop udgivet ‘Axe in Face’ i en skrabet, men gratis udgave kaldet ‘Timbers Axe’, sponsoreret af det amerikanske fodboldhold Portland Timbers med deres maskot Timber Joey i stedet for en vred viking.

Det håber Glen kan åbne op for spillets salg på det amerikanske marked, mens han i øjeblikket arbejder på sit næste iPhone-spil, der endnu er en hemmelighed.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer