Annonce
Spil 23. aug. 2011 KL. 09.59

Vi tester: Langt mellem gysene i nye store spiludgivelser

Vi tjekker om tre nye gyserspil reelt får os til at gyse, eller der blot er tale om varm luft under de hvide lagner?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Vi tester: Langt mellem gysene i nye store spiludgivelser

Sorteret efter karakter

Gyserspil er en spilgenre fyldt med zombier, spøgelser og dæmoner, men man kan også gå den mere psykologiske vej, som testvinderen i vores sensommer-tjek.

Testens tre gyserspil viser, hvor spilbranchen befinder sig lige nu, når det kommer til de store blockbuster udgivelser.

Ligesom på filmfronten er der ofte langt mellem de innovative ideer, og der satses hellere på fortsættelser af velkendte serier og brands frem for originale og nytænkende værker.

LÆS ARTIKELI socialrealistisk fantasyspil er der bagtanker med alt

'Shadows of the Damned' er undtagelsen og er uden sidestykke testens vinder med sin gennemførte stil og fandenivoldske attitude, der er lige del opgør med og homage til spilklassikerne.

Desværre taler salgstallene også deres tydelige sprog, da 'Shadows of the Damned' endnu ikke har formået at slå igennem på alverdens spilhitlister. Men der er ingen tvivl om, at søger du et gennemført gys, der tør gå mere vovede veje, så er 'Shadows of the Damned' en fyrig flamme i mørket i mere end en forstand.

Gysende mange klicheer

Med tredje udgave af F.E.A.R. er vi tilbage i et 3D-skydespil, hvor okkulte kræfter mikses med hæsblæsende action.

Skræmmende hvide spøgelsespiger, som hentet ud af japanske Ringu, møder Michael Bay-pumpede elitesoldater i et kaotisk virvar, men hvor de to første spil i serien vægtede gruopvækkende gys lige så højt som bulder og brag, så står det uhyggelige i skyggen af klichefyldte krudt og kugler i F.E.A.R. 3. Der er tale om en okay shooter, men et skuffende gyserspil, der glemmer, at frygten for det ukendte er mere effektiv end frygten for at skille sig ud fra mængden.

LÆS ARTIKELSpilanmeldelse: Glubske zombier og mutantildfluer er for lette at dræbe

Sidste gys er 'Alice: Madness Returns', der lægger sig i kølvandet på Tim Burtons flotte, men også hule filmfortolkning af Alices twistede tur gennem Eventyrland sidste år.

'Alice: Madness Returns' gør Burton kunsten efter med en imponerende og foruroligende grafisk stil. Spillet emmer visuelt af gotiske gys, men kan ikke dække over et knirkende forældet gameplay, der aldrig stikker dybere, end sidste gang Alice faldt gennem spilhullet helt tilbage i 2000. Galskaben er tilbage på det visuelle plan, men som spil føles Alice efter en stund lige så mølædt som hattemageren.

Læs de tre anmeldelserne i boksen til højre.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer