I spilklassikeren Lemmings fra 1991 fik man til opgave at lede en flok naive skabninger gennem en række forhindringer og frem til enten en sikker udgang eller en grum død.

Lemmingerne har - i hvert fald i computerspillet - ingen sans for, hvad der er sikkert og hvad der er dumdristigt, hvilket betyder at dine beslutninger er altafgørende for deres skæbne. Samme grundprincip gør sig gældende i 'Leedmees', hvor lemmingerne dog er erstattet af mere overnaturlige lysvæsener, og hvor du som spiller skal benytte hele din krop for at få de små kræ sikkert undervejs.

Hårdt i længden

Grundlæggende er der noget nærmest empatisk over 'Leedmees'. Man skal på grund af Kinect-interfacet anstrenge sig rent fysisk for at sikre at andre kan "overleve". Da de små lysvæsener bevæger sig relativt langsomt, skal man ofte holde sine kropslige positioner og agere eksempelvist stige eller bro i ret lang tid, hvilket bliver temmelig hårdt i længden.

Og få sekunders uopmærksomhed, hvor man lige vil hvile armene, medfører at væsenerne daler ned og bliver til støv, når de rammer et objekt. Dette sker dog på meget ikke-voldelig vis, så 'Leedmees' er bestemt et spil for hele familien.

Det er også muligt at spille to af gangen og derved assistere hinanden i den hjælpsomme tjans.

Roligt at redde liv

Sværhedsgraden er støt stigende på den gode måde. Man lægger ud med enkle baner, hvor man får en fin fornemmelse for interfacet, men snart stiger banernes kompleksitet og der skal virkelig grubles for at finde ud af, hvilken vej man skal lede de små kræ.

Stemningen i spillet er behagelig roligt med dæmpet musik og en New Age-inspireret grafik, så man bliver ikke stresset af at have alt det ansvar. Interfacet er forholdsvist intuivit og veldesignet, selvom der indimellem kommer nogle mærkelige fortolkninger af ens bevægelser.