Annonce
Spil 29. sep. 2011 KL. 12.13

Hårrejsende klodset mareridt

POLITIKEN SYNES
  • Produkt: Rise of the Nightmares
  • Pris: 349 kr.
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Fem nye spil til Kinect

Sorteret efter karakter

fakta

Genre: First person survival horror

PEGI-aldersmærkning: 18+

Udvikler: Sega AM1

Pris: 349 kroner

Kun udkommet på Xbox 360 Kinect.

Der findes alt for mange Kinect-spil med nuttet og farvestrålende grafik, hvor spildesignet helst skal være så simpelt, at hele familien kan være med.

Derfor er det i sig selv en befrielse, at 'Rise of the Nightmares' med sine intentioner om at være uhyggeligt og blodigt prøver noget andet. I rollen som Josh, der på en ferie i Rumænien ser sin hustru blive kidnappet, er det din opgave at kæmpe dig igennem en hær af zombier, en gal videnskabsmand og andre lettere vanvittige karakterer såsom en kraftig englænder, der har fået sit hoved syet fast til en hundehvalps krop.

Bizart er det, og nok også mere bizart end decideret uhyggeligt, men indimellem er der dog scener, der qua en intens stemning formår at få hårene til at rejse sig på den Kinect-udøvende.

Så gå dog lige!

En stor hage ved spillet er dog interfacet, som ganske enkelt fungerer alt for ringe. Kun i enkelte kampscener formår interfacet at agere realistisk, mens det resten af tiden er en klodset og irriterende affære. Blot det at få Josh til at gå nogenlunde lige gennem en gang er en vanskelig kunst.

Og når spillet endelig formår at tilspidse stemning og bringer uhyggen på banen, bliver man gang på gang afbrudt af det elendige interface, der ikke kan registrere ens bevægelser eller kun registrerer dem i meget upræcist omfang.

Mere af det samme

Nedslagten af zoombies bliver hurtigt en monoton forestilling. Fjenderne agerer meget ens, og selv de såkaldt svære fjender, er forholdsvist lette at hakke itu. Man bliver træt i både sind og krop af alt den ensformighed, og man længes efter en mere fængende fortælling fortalt med større overbevisning.

Som spillet er nu, er 'Rise of the Nightmares' blot en tarvelig omgang klicheer, som man tilmed slet ikke kan leve sig ind i, fordi interfacet hele tiden blokerer og minder en om, at man ikke er en skræmt ægtemand på jagt efter en forsvunden kvinde men derimod en irritabel Kinect-spiller, der står og gestikulerer i stuen til ingen verdens nytte.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer