Gotham Citys kappeklædte kriger er tilbage.

Og det er vel og mærke med tyk streg under kriger, for sjældent har flagermusmanden været så rå og brutal. For ligesom filmene har haft for vane, er også computerspillene begyndt at fortolke Batman i forskellige retninger.

LÆS ANMELDELSENKæmp mod Jokeren som fintunet Batman

Mens 'The Brave and The Bold' (2010) iscenesatte Batman som kulørt tegneseriehelt og 'Lego Batman' (2008) gjorde Batman yderst børnevenlig og Robin til lidt af et skvat, vælger 'Arkham City' at frembringe en dyster udgave af en superhelt, der først stiller spørgsmål, når han har uddelt øretæver.

Se hvor sneen falder blidt
Min oplevelse af 'Batman: Arkham City' kan inddeles i tre overordnede faser; fascination, irritation og endelig tilbagevendende nysgerrighed.

Fra første færd oplevede jeg 'Batman: Arkham City' som et gennemført designet spil, der balancerer perfekt mellem det åbne spilunivers og den stringente fortælling. Ikke en pixel synes overladt til tilfældighederne. Grafisk er spillet en udsøgt fornøjelse at være i selskab med.

Harvey  Quinn ligner noget fra en bestialsk S/M-klub, men stemmeskuespillet giver figuren den nødvendige dybde og kant.

Gotham City er betagende at skue, især i de rolige sekvenser, som når Batman kontemplativt står og spejder ud over den neonskilt-oplyste nat, mens snefnuggene daler, ellers når han kaster sig frygtløst ud over endnu en afsats og svæver mod det ukendte i mørket.

LÆS ANMELDELSENNyt rollespil straffer dig til tårer

Figurerne er skarpt skåret med masser af detaljerigdom og markante udtryk, som suppleres på kløgtig vis af et uovertruffet stemmearbejde. Harvey Quinn ligner noget fra en bestialsk S/M-klub og hendes på en og samme tid skingre, men kælne stemme giver figuren den dybde, der er nødvendig for at fastholde fascinationen.

Hvad blev der af udstyret?
Til trods for min øjeblikkelige fascination må jeg indrømme, at jeg efter nogle timers spil begyndte at føle visse irritationsmomenter. Det er der flere grunde til.

Dels er spillet enormt stort, hvilket også betyder, at det udvikler sig relativt langsomt, og da hverken Batmobilen eller andre af de famøse fartøjer kan kontrolleres i spillet, kan det godt gå og føles en anelse ensartet, når man mere eller mindre er hensat til Batmans næver og simple værktøjer som en kastekrog og en bat-boomerang.

En  af Batmans superhelte-evner er, at kunne se gennem vægge og skurkene.

En anden irritation er selve loadtiderne, som bliver et problem i længden, fordi man uden tvivl vil dø ofte og mere til. Sværhedsgraden er høj, og hvert angreb skal planlægges nøje, hvis man ikke vil ende som udsplattet flagermus.

Det effektive drab er lydløst
At et angreb skal planlægges ordentligt, er dog også en af grundene til, at jeg alligevel vender tilbage til spillet gang på gang. Man kan ikke bare fare frem og tæve løs, for så bliver Batman hurtigt til en blymand. Derimod er det næsten altid en fordel at snige sig rundt og lave overraskelsesangreb.

LÆS ARTIKLENSpillenes Oscar gik til Batman

Dette kan ske på et utal af måder. Min favorit er hængende fra loftet, hvorefter Batman glider hastigt ned og vrider halsen om på en bølle. Hurtigt, effektivt og lydløst. Som hjælp til at planlægge angrebene har man en scanner, der hurtigt sporer, hvor skurkene opholder sig. Scanneren, der også skal bruges i mange af spillets gåder, ser gennem vægge og kan samtidig aflæse, hvilken sindsstemning skurkene er i.

Til at begynde med er de hovmodige og rolige, men snart får de færten af, at Batman er i rummet, og så stiger deres puls. Døden venter forude. Apropos død så er kameravinklerne intelligent programmeret på en sådan vis, at de skifter naturligt i sammenhæng med handlingen. Dette medfører en effektiv dramatisk effekt.

Dramaturgien er på plads
En anden grund til min tilbagevendende nysgerrighed er en velskrevet historie, der på fornuftig vis veksler mellem sekvenser, hvor spilleren har kontrollen og scener, hvor man lige kan læne sig tilbage, nyde roen og fortællingens fremdrift. Historiens fine dramaturgi illustrerer, at det kan betale sig at involvere en god manuskriptforfatter i computerspilproduktion.

LÆS ANMELDELSENDeus Ex er fremtidsvision med frie tøjler

I 'Arkham City' har man brugt den garvede Batman-tegneserie-forfatter Paul Dini, der også stod bag fortællingen i forgængeren 'Batman: Arkham Asylum' (2009). Og skulle man blive træt at hovedhistorien, er der masser af mindre missioner spredt rundt i Gotham City, som man kan muntre sig med, ligesom spillet også muliggør, at man spiller som Batwoman i fire særlige missioner.

'Arkham City' kan således især anbefales til den erfarne gamer eller til en yderst tålmodig nybegynder. Er man til hurtig action og lette løsninger, skal man nok lede andetsteds.