Tolkiens 'Hobitten' har undertitlen ’Ud og hjem igen’ efter titlen på Bilbo Sækkers fiktive bog om sin rejse.

En titel, der illustrerer at fortællingen ikke kan skæres ned til rejsens mål og den heroiske kamp mod dragen Smaug; oplevelserne, personerne, historien og geografien i den gigantiske levende verden, Tolkien maler, er mindst lige så vigtige.

Den lærdom har holdet bag rollespillet ’The Elder Scrolls V: Skyrim’ taget til sig. Undertitlen her kunne være ’Undskyld, jeg ikke lige redder verden, men jeg blev distraheret af min karriere som smed’. Det lyder måske ikke helt så episk som Tolkiens værk, men han havde også knap 20 år til at forberede sig. Og så var han Tolkien.

Dragedræber på afveje
Starten er ellers lige efter bogen: Hvem er jeg, hvorfor er jeg tilsyneladende blevet blandet ind i et oprør, og hvorfor vil imperiets soldater hugge mit hoved af? Nå, lige meget. Den gigantiske sorte drage, der netop har forvandlet byen til flammende ruiner og skrigende mennesker, satte en stopper for den plan. Hvad mener I, skal jeg dræbe dragen!? Jeg er jo lige kommet.

LÆS ANMELDELSENNyt rollespil straffer dig til tårer

Hvor andre spil i genren nærmest lader dig gennemspille din figurs barndom og starter din eventyrkarriere med et papsværd og en opgave, der går ud på at dræbe marsvin eller plukke blomster, så er 'Skyrim' ikke bange for at introducere dig for spillets spektakulære drager i al deres gru og ildspyende ondskab.

Selv  uden mål, så byder Skyrims verden sig til. Der er altid en befæstning, en by eller en fjern ruin, der drager. Og eller kan man jo bare slå sig på botanikken og indsamle ingredienser til mad eller magiske drikke – alene udforskningen af de mange kombinationsmuligheder blandt ingredienserne rummer timevis af spil uden for den centrale handling. Men nok om spillets historie, for her skal anmeldelsen ikke analysere og dermed spolerer alle overraskelserne i 'Skyrims' historie. Ikke at den fænomenal god, men fint spændende, lidt klichéfyldt og afgjort værd at opleve til ende.

Men historien er heller ikke spillets væsentligste element. Hvor flere og flere spil får litterære eller filmiske ambitioner, som de slet ikke fortællemæssigt kan leve op til, og derfor begrænser spillernes valgmuligheder for at tvinge os ind i en fastlagt rolle og igennem en række nøje planlagte scener, så er 'Skyrim's hovedhistorie kun en af mange. Spillets centrale plot er ikke mere end en ledesnor.

LÆS ANMELDELSENI socialrealistisk fantasyspil er der bagtanker med alt

Bliver man let overvældet, så kan man bare vælge at følge historien. Løse de opgaver man får, dræbe de drager med mere, der står i vejen, og rejse til de fjerne og eksotiske destinationer, man får udpeget. Gør man det, så er man underholdt i timevis… men man har også kun kradset i overfladen af spillets gigantiske univers.

Helt, privatdetektiv eller smed? Du bestemmer
Der er en grund til at spillet har taget navn efter den nordlige isdækkede og marginalt skandinavisk inspirerede provins og ikke fra et element i historien. Hovedpersonen er nemlig den verden, spillets udviklre Bethesda har skabt. Hvad gemmer der sig i den nærliggende fyrreskov? Er det en ruin, der på den fjerne bjergtop? Hvor går stien hen?

Overalt er der noget at udforske og 30 timer inde i spillet er jeg faret vild i bjergene i et forsøg på at fjerne det hvide terra incognita fra mit kort. Oprøret og dragerne, som jeg vist nok er skæbnebestemt til at redde 'Skyrim' fra, er glemt, fordi min mission er ganske anderledes: jeg leder efter en nærliggende mine, som jeg vil rydde for banditter og tømme for jern.

Jernet skal jeg bruge i min nye karriere, hvor jeg smeder legendariske våben og velsigner dem med magiske evner. Alt hvad jeg foretager mig i 'Skyrim' afdækker nye evner og gør mig bedre, så min figur bliver bygget op af de valg, jeg foretager undervejs.

LÆS ANMELDELSENI rollespillet 'Fallout' er de nyere bedre

Er man typen, der finder den slags sideopgaver kedelige eller bliver handlingslammet af for mange valgmuligheder, så skal man ikke fortvivle. Man kan altid vende tilbage til den centrale histories slagne vej. Og hver ruin, person eller interessant geografisk detalje rummer kimen til nye eventyr.

Næsten alle, man møder, har en opgave de gerne lige vil have løst. Selv det at læse i en bog, man finder undervejs på en anden opgave, kan føre til jagten på en ny skat. Og selv de mindste missioner er ofte dele af en større kæde. Så det er ikke spil uden mål, der er altid noget at lave, steder at udforske og et lille mordmysterie at løse.

Maskineriet bag tæppet
Rent spilteknisk er al den frihed ikke uden problemer.

Spillets hovedplot prøver at afpasse sig dine evner, så det er ligegyldigt hvornår du vender tilbage til det. Men det giver f.eks. den sære oplevelse, hvor jeg på vej til en lille landsby under angreb fra en kæmpe isspyende drage, render ind i en grå bjørn, der dræber mig adskillige gange.

Da jeg endelig har overvundet hr. Bjørn er det underligt antiklimatisk, at dragen, der ud fra de mange lig, den svulstige stigning i den orkestrale underlægningsmusik og den dramatisk og pludselig opståede snestorm er en farlig karl, lægger sig død efter fire slag fra mit hjemmegjorte magiske sværd.

Men et ambitiøst spil som Skyrim består af milliarder af små virtuelle tandhjul, og det er ikke hver gang, at maskineriet kører i samme takt. Hvis man ikke anstrenger sig for at kaste grus i maskineriet og afdække dukkeføreren, der styrer det hele bag det tynde bagtæppe, så er det nemt at se sig selv som den vigtigste helt på opdagelse i en stor og sprudlende levende verden.

LÆS ANMELDELSENAnmeldelse: 'Dragon Age II' snakker og hakker sig selv ihjel

Og det er lige præcis det 'Skyrim' kan: lægge en kæmpe sammenhængende og geografisk imponerende verden for dine fødder. 'Skyrim' er derfor et spændende sted at besøge og udforske, hvad enten man er virtuel ærkæolog og vil vende alle sten og dunkle huler, eller blot en sværdsvingende turist på gennemrejse.

Det kan godt være at ikke alle de skuespillere, der lægger stemme til, er lige gode – og ja, Arnold Schwarzenegger -klonen, der er inde i alle vagter, kan blive træls – og klicheerne står til tider i kø. Men når nye historier venter bag hver eneste hjørne og i bunden af hver eneste støvede katakombe, så tilgiver vi lidt fortællermæssig tomgang.

'Skyrim' er årets rollespil, og giver du det lov, så er der månedsvis af underholdning med dig i hovedrollen i 'Skyrim's svulmende verden.