Annonce
Spil 14. dec. 2011 KL. 12.43

Tjek: Nye danske spil-apps viser verdensklasse

Tjek har testet seks nye danske spil til iPhone og Android - begejstringen er stor.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Seks nye danske spil-apps

Sorteret efter karakter

Det er kun få måneder siden, at det seneste tjek af danske spil på apps-markedet kunne bevise, at den danske spilbranche gemmer på sprudlende kreativitet og international klasse.

LÆS TJEKKETVi tjekker: Danske iPhone-spil viser verdensklasse

De lovende takter fortsætter fra både garvede udviklere såvel som nye skud på stammen, og selvom kvaliteten svinger i enkle tilfælde, så bliver det slået fast med syvtommersøm, at Danmark ikke kun er i stand til at levere underholdning i topklasse med en skaldet lejemorder, men bestemt også er ved at indfinde sig på markedet for spil til Android, iPhone og iPad.

Cirkusklovn og flyvende fisk imponerer

Kigger man over hele linjen, lægger 'Amazing Charlie' og 'Saving Yello' sig i testens ubestridte top som henholdsvis nummer et og to. Det skyldes ikke mindst, at de begge leverer høj kvalitetsmæssig underholdning, der snildt kan konkurrere med det enorme udvalg af spil på markedet, og så giver de i vid udstrækning imponerende valuta for deres lave priser.

LÆS TJEKKnappen er død. Længe leve trykskærmen - og hørebøfferne

Samtidig er de lysende eksempler på, at man med en solid forståelse for velfungerende spilmekanismer har et stærkt udgangspunkt for øjeblikkeligt at fange spillernes opmærksomhed.

Retro-ikon fejler, men innovation sejrer

Kigger man mod bunden, er det interessant at se, at det ellers sikre kort i skærmtrolden Hugo er testens store taber. Selvom fjernsynsikonet ivrigt prøver at spille på fortidens succes, så bliver Hugo Retro Mania aldrig til mere end et overflødigt comeback.

LÆS TJEKFem fede spil til Android-mobilen

I stedet betaler det sig at tage chancer og være innovativ med neonfarver, som tilfældet er med Neon Zone. Her er simplicitet nøgleordet, og selvom det aldrig når helt op at ringe, så vækker det optimisme for fremtidens kreative hoveder i Danmark.

Sidst, men ikke mindst, viser 'Cosmic Cab' og 'Space Legends' faren ved at blive fanget i fælden for lovende koncepter, der på trods af indfriet potentiale i et vist omfang ender med at blive gentagende og knap så fængende, som man ellers kunne håbe på.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer