Jeg er sproglig student.

Nu tænker du sikkert, hvad har det med et spil at gøre? Men når spillets hovedperson består af en klump kviksølv, der flyder rundt i baner opdelt i kategorier baseret på det periodiske systems grundstoffer, så har det faktisk meget at sige.

Det er nemlig begreber, jeg en gang slet ikke havde det store forhold til, men som jeg nu lige pludselig kan alle forkortelserne på.

'Mercury Hg' er ellers ganske simpelt på trods af, at det baseres på noget ikke umiddelbart uforståeligt som kemiske reaktioner - medmindre man altså har en forkærlighed for kemi og fysik.

LÆS ANMELDELSENHar du vandet din krokodille i dag?

I spillet styrer man en lille kviksølvskugle rundt i baner, der mest af alt minder om det gode gamle labyrintspil, hvor man skulle guide en kugle igennem en træbane ved at undgå huller, som ellers resulterede i, at man skulle starte forfra.

Sagen er bare lige, at banerne langsomt bliver en del mere kompliceret, så ens kviksølv skal farves i alle regnbuens farver, indsamle atomer og helst komme helskindet i mål, alt imens man på ranglister kæmper mod spillere fra hele verdenen.

Kviksølv på afveje

Er man ikke fan af netop disse labyrintspil, så vil man helt sikkert ikke kunne lide 'Mercury Hg', men det er nu ellers et ganske interessant udspil, især da det lægger op til, at man bruger sin egen musik på ens PlayStation 3 som baggrundsmusik.

LÆS ANMELDELSENTetris Battle: Tidsløs kamp med klodser

Der, hvor det dog bogstaveligt talt går skævt, er i den snigende monotoni og så en vanvittig kamerastyring, der helt alvorligt kan resultere i køresyge, som desværre overskygger de mere positive aspekter.

Det er begrænset, hvor underholdende det kan blive at styre en klump rundt i halv-pixelerede baner, og her virker 'Mercury HG' underligt halvbagt.