At spille 'Book of Unwritten Tales' føles ligesom at komme hjem efter en lang rejse.

Endelig møder man noget velkendt, noget varmt og trygt; noget, der føles, som om det hele tiden har boet inde i en.

'Book of Unwritten Tales' er et 'old school' point and click-adventure-spil, altså et eventyrspil hvor man afsøger universet med musen, kombinerer objekter og i det hele taget løser gåder for at drive fortællingen fremad. Et spil, der forsøger at tage arven op efter legendariske klassikere som The Secret of Money Island (1990), Maniac Mansion (1987) og i nyere tid eksempelvis Gemini Rue (2011).

LÆS ANMELDELSENGemini Rue: Modent adventurespil i silende regn

Eventyrspillet er en af computerspillets mest litterære genrer, hvor fortælling, figurer og dramaturgi virkelig er afgørende for spillets vellykkethed, og hvor en god manuskriptforfatter er en altafgørende.

Leg med klicheer
'Book of Unwritten Tales' foregår i et magisk land, hvor onde kræfter kæmper mod de gode, hvilket de efterhånden har gjort temmelig længe. I dette land modtager en ung, uerfaren dværg en magisk ring af en gammel troldmand, og en smuk elverpige befinder sig pludselig i en skæbnesvanger situation.

Lyder det bekendt? I høj grad. Men er der noget 'Book of Unwritten Tales' er konstant bevidst om, er det alle de eventyrlige fortællinger og universer, der er kommet før dette spil.

Således refereres der i en uendelighed til alt fra 'Ringenes Herre' over 'Indiana Jones' og hen til 'Apocalypse Now'. Det vellykkede i alle disse referencer er dog, at det sker med et intelligent glimt i øjet og en fin brug af ironi.

LÆS TJEKKETTjek: Fire fantastiske eventyrspil til under 100 kr.

'Book of Unwritten Tales' er alle genrens klicheer bevidst og formår derfor at bruge dem på konstruktiv vis - eksempelvist når spillet gør grin med dværge og deres nærmest maniske besættelse af tallet syv. Og det er netop denne kantede og til tider sorte humor, der holder spilleren fanget ligesom det originale persongalleri som en små-paranoid dværg-bedstefar og en kradsbørstig zombie-boss.

Klik, klik, klik
Disse elementer er da også nødvendige for ikke at blive drevet til vanvid af alt klikkeriet. Det er måske genrens dilemma par excellence, at uanset hvor god en fortælling og hvor dragende figurene er, udmønter spil i denne genre sig ofte i vanvittig megen klikken rundt med musen. Især når man sidder fast i gåderne, og det gør man ofte, for det er ikke noget let spil, så man får tit trang til blot at klikke på alt og alle i håb om at finde en løsning.

LÆS ANMELDELSENDeus Ex er fremtidsvision med frie tøjler

Heldigvis kan man ikke undgå at blive fanget af stemningen. Universet blander på vellykket vis det eventyrlige med en mekanisk dimension, der vækker minder om retro-science-fiction, hvor tandhjul, håndtag og mærkelige anordninger har mere vægt end moderne teknologi. Al denne mekanik har naturligvis ofte en plads i de mange gåder, der vitterligt er godt udtænkt, men også vil frustrere den knap så garvede adventure-kender.

Godt design
Skaberne bag 'Book of Unwritten Tales' har på kløgtig vis også indrettet historien sådan, at flere hovedpersoner bringes i spil. Muligheden for at spille forskellige figurer er med til at sikre en nødvendighed variation, ligesom de bidrager til gådernes kompleksitet, da man enkelte gange skal kombinere deres evner for at løse en gåde.

Visuelt er spillet en sand fryd. Her er ingen ikoner, så hele skærmbilledet er helliget universet, og også stemmerne gør det godt. De er varierede, meget udtryksfulde og så forskelligartede, at vi både hører irsk, skotsk, høj-engelsk og amerikansk undervejs på eventyrfærden.

Har du længe ærgret dig over det pauvre udvalg af gedigne eventyrspil, er 'Book of Unwritten Tales' svaret på dine bønner. Og kender du ikke til genren i forvejen, er spillet et fantastisk fantasifyldt sted at starte.