Stramt klippet og glanspoleret amerikansk musikvideo med forgreninger i historien eller gråtonet uptemop-japansk musikoplevelse/legetøj, der viser skrøbeligheden ved al kommunikationt?

Ugens Fredagsspil er gået i musikhjørnet, fordi to nye eksempler viser, hvor forskelligt man kan snitte en musikvideo.

I musikvideoen til meget amerikanske Andy Grammers 'Keep Your Head Up' bruges en interessant ny videoteknologi, der lader musikvideoen rulle derudaf uden pauser, men undervejs får man som seer mulighed for at vælge, hvordan hovedpersonen i videoen skal reagere. Hvilket så igen ændrer musikken, historien i musikvideoen og flowet.

Det giver absolut lyst til at spille musikvideoen flere gange for at se, hvor man ender henne, men selve "spillet" er mest en gimmick - men unægteligt en, der puster mere liv i musikvideoen - og pludselig får mig til at høre en ellers totalt ukendt musiker.

Spil "Keep Your Head Up" her

Den japanske musikvideo / legetøj 'Androp Bell' er noget mere eftertænksom i sit budskab, for meningen er her at skabe et spil, der skal vise, hvor svært det er at få sit budskab frem til modtageren i et stykke. Hvor skrøbelig al kommunikation er.

Derfor indtaster man på første billede navnet på modtageren og beskeden, men så snart man har trykket på enter, kryber bogstaverne ud af tekstboksen og samler sig til et dyr, der med et skal storme igennem et farligt landskab. Her bruger man piletasterne til at undgå fjenderne, for bliver man ramt, bliver ens originale besked mere og mere uforståelig.

Dermed er det umuligt at dø, men er man ikke kvik nok på tasterne, så er det umuligt at forstå beskeden i spillets slutscene - som tilmed kan tweetes ud til modtageren. Og derudover er spillets visuelle stil bjergtagende cool - så det er i sig selv en oplevelse, der gør weekenden en tak bedre.

Spil Androp Bell her