Trance. Det er vist det ord, der beskriver bedst, hvad man får ud af Lumines: Electronic Symphony.

Kultserien er tilbage på PS Vita, og selvom der ikke er meget nyt at komme efter, så er det stadig magisk at sammensætte klodser i matchende farver til elektronisk musik.

Formularen med at kombinere klodser, så farverne passer sammen, er ikke opfindelsen af den dybe tallerken, men med Lumines suges man langsomt ind i en verden, hvor alt andet er ligegyldigt.

LÆS ANMELDELSENGuide: Ti mobile musikspil til festivalen

Med dunkende rytmer fra en omfattende elektronisk musikscene, bliver tid hurtigt et begreb, som man ikke længere kender til. Pludselig har man i timevis sammensat klodser på rad og række, indtil man abrupt hives ud af trancen, fordi man har stablet sig selv op i et hjørne, der ikke er til at stikke af fra – enten fordi man ikke har været opmærksom nok eller har fumlet med touch-skærmen, der ikke medbringer andet end hektisk en styring.

Monotoniens sejr

Der er dog ikke meget i blandingen af klodser og elektronisk musik, når man bevæger sig udenfor de hypnotiserende baner, der fortsætter i én køre, indtil man fejler, hvorefter man optjener points.

Disse går mod nye avatars, der hver især bibringer forskellige bonusser, og såkaldte skins, men de kan ikke skjule, at Lumines: Electronic Symphony er en ensformig oplevelse.

Spørgsmålet er bare, om monotoni er en dårlig egenskab? I dette tilfælde er svaret ganske klart: Nej, nej, nej.