En anden europæisk brætspilsklassiker er spillet 'Tigris & Euphrates', hvor stammer omkring de to navnkundige floder kæmper om magt og hæder.

Her er terningernes tilfældighed også skubbet bort til fordel for strategiske overvejelser om placering. Spillepladen er inddelt i felter og hver spil råder over fire ledere og brikker i ledernes respektive farver – man bygger op med sine brikker startende ved et tempel på brættet, forstærker og samler point i de fire farver.

LÆS ANMELDELSENGuide: Syv brætspil til juledagene

Når to bebyggelser vokser dig så store, at de vokser sammen og spilleres ledere i samme farve er forbundet, opstår der kamp. Her kan brikker fra hånden bruges som forstærkning – vinderen får point og taberen må forføje sig og prøve igen et andet sted på brættet. Spillets eneste tilfældige element er de brikker, man får på hånden. Skal man bygge sig stor i et hjørne eller straks prøve at overtage en modspillers område ved lægge den brik, der gør to til et?

Man får point for at lægge brikker, men kan også bygge pyramider, der konstant drypper point og til gengæld risikerer at blive overtaget af en grådig fjende. En sindrig mekanisme er, at ens endelige score afhænger af den farve, man har opnået færrest point med, så en nøje balanceret strategi er nødvendig.

Skrabet indhold
Spillet er som skak eller Go ganske komplekst strategisk, men når man først har overskuet de abstrakte mekanismer ikke så komplekst som f.eks. Caylus – der er færre regler og færre specielle handlinger at holde styr på. Alligevel kunne man godt have brugt iPad’en bedre til at hjælpe nybegynderen. Her er dog en såkaldt tutorial, der leder spilleren gennem de første ture af et spil med forklarende tekster. Det fungerer, men kunne have været løst mere elegant.

LÆS ANMELDELSENTidløst Tetris-stress

Visuelt er der heller ikke gjort noget for at byggen oven på brætspillet, og lyden kan også her snildt undværes. Man kan spille mod computeren, der gør en hæderlig indsats, eller mod andre lokalt eller over nettet – desværre kan man kun spille mod sine venner fra Game Center og altså ikke håbe på en tilfældig modstander.

Det er synd, at man ikke gør mere, når grundspillet er så godt, men omvendt kan ingen klage over at få en tysk spilklassiker i hænderne til den lave pris.