Annonce
Annonce
Spil 10. apr. 2012 KL. 14.02

Anmeldelse: Realistisk rumrejse spiller på de store følelser

'Mass Effect 3' markerer sidste kapitel af en af de mest ambitiøse spilfortællinger nogensinde.

Politiken synes
Politiken synes
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Anmeldt på Xbox 360. Spillet er også udkommet til PlayStation 3 og Windows.

Udvikler: BioWare (USA).

PEGI-aldersmærkning: 18+.

Pris: 500 kroner.

Spillets website

Ligesom George Lucas' 'Star Wars'-verden er science fiction-universet i ' Mass Effect' blandt de mest gennemførte til dato.

Her er et væld af distinkte racer, både eksterne og interne trusler mod en skrøbelig galaktisk fred og baggrundshistorie nok til at fylde et helt leksikon. Hvert spil byder på hundredvis af timers indtalt dialog, så man ikke blot introduceres til universet i de gribende mellemsekvenser, men også lærer om det, når man vandrer rundt på en planet eller en rumstation.

LÆS OGSÅAnmeldelse: Nyt Angry Birds spil introducerer genial fugl

Hele universet føles beboet, brugt - og virkeligt. Det er, som om både stjernerne, galakserne, de fremmede racer, de gamle venner og de nye fjender har eksisteret i en evighed, før man - som Commander Shepard - første gang trådte ind i universet i 2007.

Kendskab kræves
Hvor fortsættelserne til spilserier som bl. a. ' Uncharted', ' Assassin's Creed' og ' Batman' er designet som Hollywoodblockbustere, er ' Mass Effect'-serien som en velproduceret HBO-tv-føljeton, hvor hvert spil udgør en sæson, der bygger oven på den foregående.

Den stort anlagte fortælling i ' Mass Effect 3' forudsætter indgående kendskab til universet og dets historie. Hvis man ikke kan skelne Salarians fra Turians eller ved, at man skal sige fra over for, men aldrig provokere en Krogan, så vil såvel underspillede vittigheder som essentielle plotdrejninger ryge hen over hovedet på en.

LÆS ANMELDELSENMass Effect 2 er et fremtidens rollespil

Og anskaffer man sig ' Mass Effect 3' til samme platform, som man har spillet forgængerne på, vil ens valg i disse spil afspejle sig i det nye spil. Dræbte man for eksempel en allieret i et af de tidligere spil, dukker denne ikke op her. Indledte man et kærlighedsforhold i både etteren og toeren, vil begge disse kærester forsøge at vinde ens gunst i det nye spil.

Reapers truer galaksen
Tematisk befinder vi os et sted mellem ' Star Wars' og tv-serien ' Battlestar Galactica'.

Året er 2186, og menneskeheden er blot en af mange racer. 'Mass Effect 3' springer rundt mellem hundredvis af planeter, idet man som Shepard skal forsøge at samle alt fra Asari-racen til de krigeriske Krogans, i kampen mod Reaper-invasionen.

Det galaktiske eventyr kan groft sagt deles op i to dele: udforskning og action.

Rejsen fra planet til planet er ret løst struktureret, så man bestemmer selv, om man for eksempel først vil befri nogle gidsler på én planet, stjæle hemmelige dokumenter på en anden eller afrapportere hos Det Galaktiske Råd på rumstationen Citadel. Sideløbende kan man researche ny medicin, diskutere strategi og opgradere sine våben.

LÆS ARTIKELSkuffede fans får producent til at ændre populært computerspil

Pistol, snigskytteriffel og automatriffel kommer på overarbejde, når man lander på en planet overløbet af Reapers eller Cerberus-soldater. Kamp foregår som i forgængerne: Det handler om at søge dække og nedkæmpe fjenderne én efter én.

De kommer typisk i 12-15 mand store bølger, men heldigvis har man en række særlige evner - for eksempel den at kunne standse tiden i et par sekunder eller løfte fjenderne op i luften. Sværhedsgraden er godt afmålt, og intensiteten er ofte helt i top, når man blødende, træt og med kun tre-fire patroner tilbage i hylsteret nedlægger den sidste fjende.

Solid multiplayer
'Mass Effect 3' fortjener også ros for at have integreret multiplayer, så man kan gå sammen med andre spillere og nedlægge bølge efter bølge af stadig mere hårdføre fjender. Jo bedre man klarer sig, desto bedre rustet står man i singleplayerdelens kampagne. Det er ikke revolutionerende, men det er en solid tilføjelse.

Lige meget om man vil redde universet alene eller med hjælp fra andre, venter der store op-og nedture. Kampen for fred er nemlig ikke uden ofre. Flere af ens allernærmeste kommer i skudlinjen, og nogle venskaber bliver til fjendskaber, når hensynet til race vejer tungere end altruisme.

Strygere og trommer når hidtil uhørte crescendoer, når sammenbidte machomænd med litervis af blod på hænderne forsøger at holde deres tårer tilbage ved synet af en falden kammerat. Det er faretruende tæt på klichéfyldt følelsesporno, men lykkes takket være den følelsesmæssige ballast opbygget i de tidligere spil. Alle fra den blåøjede officer Ashley til den vrissende Krogan-helt Urdnot Wrex fremstår så troværdige, at den storladne tone aldrig klinger falsk.

' Mass Effect 3' dyrker ikke blot de store følelser, men får dem også frem hos spilleren. En imponerende præstation af et computerspil.