Det golde ørkensand strækker sig uendeligt til alle sider, og ikke så meget som en kaktus eller en grib liver landskabet op.

Her er totalt øde, og tomheden er knugende. Men langt ude i horisonten knejser et kæmpe bjerg med en lysende tinde som et fyrtårn. Så uden behov for hverken tekst, tale eller overpædagogiske pop-up-bokse er målet klart: Bjerget. Der må jeg hen.

Sådan lægges kimen til denne korte, men huskværdige dannelsesrejse gennem spillet ' Journey', der med stærk spirituel symbolik og lutter nonverbale virkemidler skildrer et sælsomt væsens transformation fra intetheden til evigheden.

Nysgerrigheden som drivkraft
I 'Journey' er ens hovedperson et mystisk, rødt, kutteklædt væsen, hvis stankelben er eneste synlige lemmer.

Spillets umiddelbare drivkraft er nysgerrigheden over for meningen med dette væsen og denne ørken fyldt med mærkelige templer, sære symboler og uforklarlige stenstolper; men fremdriften ligger også i at indsamle enten flyvende stykker stof eller lysende symboler, der henholdsvis oplader eller udvikler ens evne til at flyve - en evne, der elegant kan aflæses i længden på væsenets røde halstørklæde.

Ikke at det betyder andet, end at man kan klare længere flyveture, for i 'Journey' kan man hverken dø, fare vild eller indsamle meningsløse point.

LÆS ANMELDELSEN Flower: Så er foråret kommet – som spil

Målet for 'Journey' er nemlig at udforske andre aspekter og følelser end dem, som vanligt bringes til torvs inden for spilmediet - dominans, erobring, nederlag og sejr. I stedet har spillets instruktør, Jenova Chen, fundet inspiration til spillet i astronauters følelse af slående ydmyghed, når de betragter Jorden fra deres rumkapsler ude i verdensrummet.

Et afgjort ambitiøst og sympatisk ærinde, men også et, der let kan drukne i kunstlethed og patetisk følelsesporno.

Føl ydmygheden
Fra astronautens følelse af menneskelivets ydmyghed udspringer også Chens anden vision med ' Journey': at få totalt fremmede til at hjælpe hinanden gennem spillets prøvelser og uden tvang skabe grobund for sympati og samarbejde.

Hvor andre spil oftest gør alt for at personalisere deres flerspillerdel, så man altid ved præcis, hvem man vinder over eller taber til, så går ' Journey' rebelsk nok den stik modsatte vej: Man aner aldrig, hvem man spiller med.

For vælger man at spille ' Journey' online, vil der hurtigt dukke et andet robeklædt væsen frem i ørkenen, styret af en anden spiller et sted i verden.

Rent  grafisk er ' Journey' en suveræn komposition af solbeskinnet sand og bjerge, minimalistiske hovedpersoner samt mere grandiose specialeffekter

Denne er altid totalt anonymiseret, og da der hverken er tekstchat eller tale, bliver kommunikationen lutter nonverbal. Eneste kommunikation med en anden spiller sker ved at udsende en slags ' energiaura', som samtidig oplader den anden spillers flyveevne, hvilket igen understreger, at ' Journey' handler om samhørighed på rejsen.

LÆS ANMELDELSENAnmeldelse: Her er spillet, der nægter at være et spil

Vurderet som spil er ' Journey' svært ensporet, da rejsen kun kan gennemføres på én måde, som højst tager to timer, hvilket er kritisabelt kort i forhold til normen på spilmarkedet. Men for det første har ' Journey' ingen direkte konkurrenter, for det andet er det mindre et spil og mere en oplevelse, der skaber sin egen tidslomme.

Med åben mund
Tiden frøs, mens jeg frydefuldt fløj gennem ørkenen, kæmpede mig vej gennem sneklædte bjergdale og stødte på flere andre spillere, som jeg enten hjalp eller ignorerede i forbifarten. Dog var jeg heldigvis ikke alene, da jeg nåede bjerget og spillets grand finale, som bestemt ikke fornægter Jenova Chens spiritualitet og natur-religiøse referencer.

Startscenen  i ørkenen er præget af knugende ensomhed og isolation, men dette er kun et af spillets mange imponerende lokaliteter.

Vægtigst af alt, så opdagede jeg først, at jeg havde spillet ' Journey' igennem i ét stræk med åben mund, da rulleteksterne tonede frem på skærmen.

' Journey' er en tvetydig, mytisk og tit uforklarlig fabel, der dog ganske som astronauten ude i verdensrummet også tilbyder sin spiller et nyt verdenssyn.

FACEBOOKBliv ven med Politiken