En gang imellem må man lette på hatten for indie-spils mod og evne til at bidrage med geniale, små indspark, der er med til at holde kreativiteten i spilbranchen i live.

'Warp' er bare ikke en af disse gange.

Det er ellers ikke fordi, at udvikleren Trapdoor ikke gør et ihærdigt forsøg med deres platformsspil, hvor man som et sært, tilfangetaget rumvæsen teleporterer sig rundt i et underjordisk laboratorium, imens man løser gåder for at kunne slippe væk fra tilværelsen som forsøgsdyr.

Zap dig igennem gåder
Faktisk er 'Warp' et ganske hæderligt puzzle-spil, hvor man aldrig drøner direkte igennem spillet, men heller aldrig ender med at banke hovedet mod væggen på grund af håbløse gåder. Det er en balancegang, som udviklere ofte brækker halsen på, men som Trapdoor formår at håndtere – i hvert fald i størstedelen af spillet.

'Warp' lægger interessant ud, men efterhånden som man bevæger sig igennem laboratoriet, begynder spillets finurlige kanter at vise revner. Det mystiske væsen, man styrer, er nuttet, men springer lige pludselig ud som seriemorder, der åbenbart ynder at få forskerne til at eksplodere.

LÆS ANMELDELSEN Billigt Xbox-spil er et mesterværk

Man har evnen til at zappe sig ind i genstande og mennesker, hvorefter et rundtur med venstre hånd får dem til at eksplodere eller teleportere dem hen til ens tidligere position. Det skal først og fremmest bruge taktisk, når gåderne hober sig op, men det lægger også op til slem moralsk forvirring.

Skizofrent voldsorgie
Det er nemlig her, hvor 'Warp' for alvor lider af personlighedsspaltning. På den ene side er spillet usædvanligt nuttet, hvor man kunne forestille sig at lidt ældre børn sagtens kunne deltage i løjerne, lige indtil der dukker mellemsekvenser op med sadistiske forskere og den voldsforherligende atmosfære, man som spiller kan vælge at udnytte.

Selvom man kan vælge at lade forskerne overleve eller snige sig forbi som en anden agent Solid Snake i 'Metal Gear Solid'-serien og dermed undgå de blodige konfrontationer, så er det en mærkelig tilgang til et spil, der fint ville have kunne klaret sig uden skulle kaste sig selv ud i et blodbad.

Gåder  løses ved at teleportere sig rundt i banerne, hvilket kan få hjernen på overarbejde.

Det er et underligt toneskift, der breder sig ud igennem spillet, men det er formentlig også resultatet af, at Trapdoor har hentet inspiration fra så mange platform- og stealth-spil, at de selv er blevet forvirret i processen.

Her, der og allevegne
Med det ene ben i puzzle-lejren og det andet i ingenmandsland (eller nærmere bestemt allemandsland) er 'Warp' en underlig skæv eksistens, der aldrig helt finder sig til rette.

LÆS ANMELDELSENRayman Origins strutter af selvtillid

Hvor end man går, er der velfungerende gåder, men samtidig bankes man også konstant oveni hovedet med en til tider ustabil styring og ikke mindst de voldelige omgivelser, man præsenteres for.

Der er simpelthen et eller andet, der er glippet hos Trapdoor under udviklingen, og det får uheldige konsekvenser for 'Warp' som én samlet oplevelse.