Annonce
Annonce
Spil 25. maj. 2012 KL. 10.11

Krigsunivers, klodser og talende dyr kåret som årets bedste nordiske spil

'Battlefield 3' og 'Minecraft' tager hovedpriserne ved Nordic Game Awards.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Storstilet krig, utæmmet kreativitet og et talende islandsk børnespil.

Sådan lyder opskriften årets bedste nordiske spil, da hele den nordiske spilbranche i går var samlet for at uddele Nordic Game Awards for sjette år i træk. Bag prisuddelingen står Nordisk Computerspilsprogram, der med skattekroner i ryggen støtter nordisk spiludvikling.

Dog blev det kun til en enkelt pris til danske spil, der ellers stod stærkt i prisuddelingens seks kategorier - særligt med mobile spil som 'Where's My Heart?', LEGOs 'Life of George' og iPhone-spillet 'Neon Zone'.

Sverige tog de største priser
Årets bedste nordiske spil blev det svenske krigsspil 'Battlefield 3' fra EA DICE, mens ligeledes svenske 'Minecraft' vandt prisen som årets mest innovative spil. KLODSKLOG.  'Minecraft' sikrede sig prisen for årets mest innovative spil, da det har skabt sin helt egen genre og forretningsmodel inden for spilbranchen.

Spillet er for længst blevet en gigantisk succes for udvikleren Mojang på både pc og iPhone/iPad, og er netop udkommet i sin første konsol-udgave til Xbox 360 med over en million solgte eksemplarer.

LÆS OGSÅStorladent dragedræberi kåret som årets spil

For første gang i de nordiske spilpris historie gik prisen for årets bedste børnespil til Island med udvikleren Plain Vanilla, hvis iPhone/iPad-spillet 'Moogies' lader børn fra 2-6 år tale til en række skøre dyr, der svarer med skæve, gakkede og skøre indfald.

MOOOGIES.  Island kom for første gang på sejrsskamlen i kategorien årets nordiske børnespil med iOS-spillet 'Moogies', hvor en række dyr reagerer på ens stemme.

Årets bedste håndholdte spil blev finske Housemarques 'Super Stardust Delta', og Finland tog også prisen for årets bedste kunstneriske bedrift for grafikken i gådespillet 'Trine 2'.

KUNST.  Det finske gådespil 'Trine 2' blev årets kunstneriske bedrift, hvis visuelle stil er en farveeksplosion og gør smukt brug af skygger og lys.

Råb af spillet og vind
Den eneste vinder med dansk islæt blev årets sjette og sidste pris Nordic Indie Sensation, hvor deltagerne ved Nordic Game Conference havde valget mellem otte forskellige nordiske indiespil.

Her vandt det dansk-belgiske-amerikanske eksperimentelle arkadespil 'Laza Knitez', der er indbygget i et fysisk arkadekabinet og derfor kræver, at op til fire spillere kæmper skulder ved skulder og tilmed skal råbe af spillet, da det opfindsomt nok har indbygget en mikrofon, så det reagerer på både lumre tilråb og energiske skrig fra deltagerne.

LÆS OGSÅTjek: Actionspil skyder lige op

Selvom Danmark ikke høstede de nordiske spilpriser, så kom vi i front, da Nordisk Computerspilsprogram før prisuddelingen afslørede hvilke nordiske spilfirmaer, der har sikret sig økonomisk støtte til udvikling af nye spil.

LÆS OGSÅFans kræver Minecraft-univers af Lego

Her sikrede fire danske udviklere sig til gengæld samlet set 1.6 millioner danske kroner til udvikling af nye spil som f.eks. børnespillet 'Vennevillaen', et onlinespil baseret på A Films animerede Olsen-Banden-film, et dybt science-fiction strategispil kaldet 'Conlan´s Claim' og et uhøjtideligt festspil kaldet 'Spin the Bottle' til Nintendos kommende Wii U-konsol , hvor deltagerne bruger Nintendo Wii-controllerne i en digital udgave af børnelegen "Flaskehalsen peger på".

FACEBOOKBliv ven med Politiken