Kidnapninger, tortur, pengeafpresning, korruption, forræderi og naturligvis død i kistevis. I glimt tegningen af venskab, følelser og medmenneskelighed.

Men kun i glimt: I 'Max Payne 3' er menneskets mørke sider styrende, og spillet fortsætter dermed, hvor forgængerne slap.

Tilbage i 2001 blev 'Max Payne' set som en slags interaktiv udgave af action-blockbusteren ' The Matrix', der var udkommet to år tidligere. Bullet Time hed funktionen, der gjorde det muligt at reducere tidens hastighed. Det fungerede bedst, når man sprang ud fra f. eks. en trappeafsats og hang i luften i flere sekunder.

LÆS ANMELDELSEN Kæmp mod øksemænd i veloplagt gyserspil

Mens fjenderne bevægede sig i slowmotion, nåede man som Max Payne ofte at fylde to-tre fjender med bly, inden de overhovedet nåede at se op.

Max Payne kan bedst beskrives som det 21. århundredes revolvermand. Iklædt sort læderjakke samt tre-fire dage gamle skægstubbe og med en pistol i hver hånd skyder han først - og stiller retoriske spørgsmål senere.

Max er falmet
I de første spil oplevede og hævnede Max, der dengang var politimand, mordet på sin kone og nyfødte datter. I ' Max Payne 3' befinder vi os i Brasilien, hvor Max arbejder som bodyguard og forsøger at komme videre med sit liv, da ragnarok indtræffer. Desværre når hverken plot eller fortælleteknik i ' Max Payne 3' forgængerne til sokkeholderne.

Forklaringen på de to første spils succes i høj grad kombinationen af film noir, tegneseriestil og ekspressionisme. Det grå, regnvåde og beskidte billede af New York mindede om Frank Millers dystre ' Sin City', og indtrykket blev yderligere forstærket af brugen af tegneseriepaneler frem til filmsekvenser.

Derudover visualiserede to-tre drømme- og mareridtsepisoder, hvor man skulle navigere gennem Max' underbevidsthed, den eksistentielle uro. Fortællingen var integreret i spillet. Spillet og spilleren samlede Max' splintrede sind sammen.

Lidt action, og så meget film
I ' Max Payne 3' bliver man aldrig involveret.

For hver fem minutters spil, hvor man springer rundt og skyder løs med en uzi i hver hånd, er der fem minutters filmsekvenser.

Rockstar Games, der er kendt for de fremragende ' Grand Theft Auto'-spil, synes at have stirret sig blind på det filmiske. Resultatet er tættere på en slatten Jean Claude Van Damme-actionfilm end på forgængernes ' Seven'-inspirerede dyk ned i sindets dybeste afkroge. Trods en uvedkommende fortælling får ' Max Payne 3' dog alligevel en forsigtig anbefaling.

LÆS ANMELDELSEN Landevejsrøvere huserer i moralsk actionspil

Det skyldes primært de nye multiplayer-muligheder, for Rockstar Games har sammensat en lille, men solid samling online-spiltyper, der tilmed bygger på et erfaringspointsystem, så man løbende får nye evner og udstyr.

Bullettime.  Det er stadig de filmiske skuddueller i slow-motion, der er spillets største force, og treeren udnytter dem til fulde.

I tilgift til de traditionelle Deathmatch og Team Deathmatch-varianter tilbyder ' Max Payne 3' bl. a. Gang Wars, hvor spillerne inddeles på to hold, der dyster mod hinanden i fem runder, og hvor opgaven løbende ændres.

Bullet Time er tilbage
Men det uden sammenligning største trækplaster er dog spildelen kaldet "Bullet Time", der er lige så velegnet til at udleve barnedrømmen om at være stuntman i dag, som det var for et årti siden. Følelsen af at springe hovedkulds ind i en byge af kugler, som man forsøge at undvige, mens man selv skyder til alle sider med sin AK-47, findes ikke i noget andet spil. Man føler sig som en revolvergud hævet over fysikkens love. Man føler sig uovervindelig, selv om man langtfra er det.

Hver eneste skudduel er som en scene i en actionfilm, hvor man både er manuskriptforfatter, instruktør og skuespiller.

Action, bang-tjubang - og cut! I de sekvenser, hvor man hænger i luften og endnu ikke ved, om man lander på jorden som helt eller gennemhullet lig, er ' Max Payne 3' en af de mest tilfredsstillende actionoplevelser overhovedet.

Dø eller dræb? Det er din snarrådighed og din reaktionsevne, der bestemmer.

Hvis bare man også kunne springe filmsekvenserne over.

FACEBOOKBliv ven med Politiken