Skal vi sammen tænde for strømmen til de sammensyede ligdele eller blankt erkende, at teknologiske fremskridt må have moralske stopklodser?

Trods sine snart 200 år på bagen leverer Mary Shelleys originale udgave af ‘Frankenstein’ stadig en portion overraskende relevant og rammende samfundskritik.

Og det måske fordi den netop er forfattet med en gylden balance mellem prosaiske datidsbilleder, religiøse doktriner og fremtidens såvel trusler som triumfer fra teknologiens verden, at man som læser let kan perspektivere til egen samtid.

Men hvordan gør man Shelleys fortælling mere spændstig, mere kæk og smart nutidig?

Man bruger paradoksalt nok teknologiens syvmileskridt. For nok har standardløsningen i årevis været at kværne Frankenstein igennem teatret, musicalen eller Hollywood, der dog tit har forfladiget historien til lutter gys og gru og kun sporadisk formået at fange nuancerne fra Shelleys originalværk, hvor rollen som ’monstret’ er mere åben for læserens egen definition.

Fascinerende interaktivitet
Netop den drilske tvetydighed har været udgangspunktet for den engelske forfatter Dave Morris, der med sin iPad-udgave af ‘Frankenstein’ hverken tager stilling, fordømmer eller fordrejer historiens kerne. Næ, det beskidte arbejde overlader han trygt til læseren selv.

Det ansvar vejer ganske tungt, men er også dybt fascinerende, fordi Morris’ ide er at gendigte Frankenstein ved at spille på iPadens stærkeste force over papirbogen: interaktiviteten.

Ved at inddrage konceptet fra ’digt din egen historie’-fantasybøgerne som f.eks. ‘Sværd og Trolddom’-serien, der piblede frem og toppede i 1970’erne og 80’erne, skal man igennem hele ‘Frankenstein’ selv træffe beslutninger om historiens videre forløb.

Og i stedet for febrilsk at bladre frem og tilbage mellem siderne i bogen som i papirformen, flyder ens egen gendigtning af ‘Frankenstein’ som en drøm over iPad-skærmen.

Historien starter med Frankenstein, der som ens veltalende og charmerende forsker guider en gennem det revolutionære Paris, mens læseren agerer hans rådgiver og en slags indre stemme.

Derfor står det dig frit for, om du med dine valg vil fordømme doktoren, rådgive ham eller opmuntre ham, alt imens han forbereder og senere væmmes ved sit skæbnesvangre eksperiment.

Svære valg
Hele historien leveres løbende på små og relativt korte bogsider, som altid i bunden har en til fire valgmuligheder, der elegant og rammende bliver sat fast på bogsiden med en nål – ganske som om man syr bogen sammen undervejs.

Men her er en beslutning endegyldig, for ens valg kan ikke umiddelbart gøres om, medmindre man ’nulstiller’ hele bogen og starter forfra med at læse den igen.

Det betyder samtidig, at det på fascinerende vis er umuligt at snydebladre frem til slutningen af historien, fordi den simpelthen ikke er skrevet endnu, da den afhænger af dine valg og råd til doktor Frankenstein undervejs.

I bunden af skærmen popper ens valgmuligheder op løbende, og det er heldigvis sjældent, at man direkte ved, hvor de fører historien hen.

F.eks. kan man, når doktor Frankenstein foreslår, at hans kreation ville kunne parre sig med et menneske, vælge at svare enten 1. »Og ville du gøre det?«, 2. »Hvor blasfemisk! De døde kan ikke formere sig!« eller 3. »Lad os først se, om processen virker«.

Valgene er aldrig helt sort/hvide, selv om der som regel er et »opmuntrende« og en »afstandtagen« mellem valgene.

Originaludgaven følger med
Lige i starten bliver man, indrømmet, nysgerrig og småirriteret over, at man på den måde ikke kan læse ’hele’ bogen, da ens valgmuligheder så åbenlyst gemmer store dele af historien, som kun kan læses, hvis man ’spiller’ helt forfra igen og nulstiller alle sine tidligere valg.

Men halvvejs inde i første kapitel bliver det dogme snarere en fordel, for det gør ens beslutninger langt vægtigere og mere afgørende.

Samtidig virker Morris’ trick med at gøre læseren til en aktiv, men karakterløs observatør plantet midt i historien brillant: Handlingen får liv, doktoren vækker både afsky og medfølelse, og særlig i de senere kapitler leger Morris mesterligt med forskellige synsvinkler på de samme begivenheder.

FLERE MONSTREAbemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

Som ekstra pynt er hele romanen illustreret af på en gang skræmmende og meget naturvidenskabelige illustrationer af obducerede menneskelig – originaltegninger, som Dave Morris har hentet fra virkelige anatomiske lægebøger forfattet mellem det 16. og 19. århundrede.

De står knivskarpt på iPadens skærm, og alene billederne fortæller deres egen slående historie om, hvordan vi mennesker altid har været fascineret af kroppens hemmeligheder og livets gåde.

Netop derfor er det ærgerligt, at man ikke kan se billederne i fuldskærm enkeltvis eller zoome ind på deres detaljer, så man kunne nærstudere datidens hotteste anatomiske forskning. Til gengæld følger hele Mary Shelleys originaludgave af ‘Frankenstein’ med, så man reelt kan sammenligne de to historier side om side.

Sammensmeltning
‘Frankenstein’ er en triumf og et vartegn for nye personlige læseoplevelser.

Det er en af de få iPad-bøger, der respekterer forskelligheden mellem bog- og spilmediet og tager det bedste fra begge udtryksformer.

Den er dog stadig hovedsageligt en bog i sin kerne, for ens valg afstedkommer ikke gigantiske omskrivninger af historien, og man kan ej heller afholde doktor Frankenstein fra at konstruere sit monster.

Men trods det er ‘Frankenstein’ et pragteksempel på nytænkning af bogen i det nye århundrede, hvor bogmediet ikke drukner i teknologi-fetichisme, men i stedet smelter sammen med den i et nyt digitalt medie.