Jeg er mindst blevet slået ihjel 30 gange. På et tidspunkt kom der også en kæmpedrage forbi og dræbte samtlige skuespillere. Det var ret irriterende, for det udskød optagelserne et kvarter, før alle var genoplivet«, siger Martin Falch. Med stoisk ro.

Som filminstruktør i online-spillet 'World of Warcraft' må man på forhånd indse, at arbejdsbetingelserne er unfair. Foruden drager og instruktørdrab skulle Martin Falch døje med skuespillere, der jævnligt blev slået ihjel af statister, computere, der gik i sort, og massevis af dårlige netforbindelser, der fik hans skuespillere til pludselig at blive som forstenede midt under optagelserne.

Årsagen er, at hele hans film er optaget inde i selve online-spillets verden. Mens hovedparten af 'World of Warcrafts' millioner af spillere går på eventyr som krigere og magikere, ville 18-årige Martin Falch fra Århus i stedet være instruktør og lave en actionfilm.

Efter seks måneders intensivt arbejde blev resultatet den 41 minutter lange actionfilm 'Tales of the Past II', der runger af ekkoer fra film som 'Willow', 'Braveheart' og ' Gladiator', når de to eventyrere, dværgen Yimo og mennesket Blazer, drager ud for at stoppe en eskalerende ragnarokkamp mellem spillets to primære stridende fraktioner: 'The Horde' og 'The Alliance'.

Hjemmeinstruktør

At optage en film i en computerspilverden er langtfra en nyhed. Filmgenren kaldes machinima - en sammentrækning af de engelske ord 'machine' og 'cinema', fordi genren er en krydsning mellem et computerspil og en biograffilm. At sætte sig i instruktørstolen kræver blot en hjemmecomputer, for der er hverken behov for virkelige skuespillere, rekvisitter, kameraer eller kulisser.

Til forskel fra stort anlagte 3D-animationsfilm som 'Find Nemo' og 'Shrek', der møjsommeligt planlægges og animeres billede for billede, arbejder machinima-instruktører med computergrafik, der primært er lånt fra kendte computerspil, og altid optaget i realtid. Altså ganske som hvis man optog en normal film, nu bare iscenesat i lutter virtuelle rammer med rent virtuelle skuespillere.

Dermed kan en machinima-film laves på meget kort tid. Et computerspil og et par programmer, der kan 'optage' handlingen i spillet, er alt det udstyr, der behøves.

Grafik hentet fra computerspil som 'Halo' og 'Quake' bruges oftest til at sammenklippe machinima-film, hvor instruktøren selv kan styre alle skuespillerne, som var det hans eget Mester Jakel-teater. Andre muligheder findes i pc-spil som 'The Movies', hvor et delmål netop er at designe egne kortfilm, og som flere spillere har brugt til at dreje film om egne følelser eller politiske budskaber (se faktaboks).

Styr på 300 statister

I de senere år er så machinima-film, skabt i online-spil som 'There', 'City of Heroes' og 'World of Warcraft', buldret frem. Og her er udfordringerne en hel del større, for at være filminstruktør i et online-spil kræver, at man - ligesom i virkeligheden - skal ud at caste sine virtuelle skuespillere samt optage filmen blandt oftest intetanende statister, der ikke er gået ind i spillets online-verden for at medvirke i en film, men for at spille computerspil. Et logistisk puslespil, der giver lige så meget kaotisk uforudsigelighed, som det giver liv til filmene.

»Når man først har sat projektet i gang, kan man ikke sige stop, når man er så godt kørende. Men det var et kæmpe administrationsarbejde at holde styr på, hvem der skulle have lov til hvad i filmen«, husker Martin Falch.

»Det var særligt svært at koordinere de store kampscener, for du skal kunne overbevise 3.000 andre spillere om, at din film er interessant. Så selv om du en måned i forvejen sender beskeder ud til alle spillere, skal du ikke regne med, at mere end 300 møder op til optagelserne«, fortæller instruktøren.

»Jeg var simpelthen nødt til at 'sælge' filmoptagelserne til de mange statister som en 'event' mere end en film, fordi mine optagelser rent underholdningsmæssigt skulle trumfe, hvad spillerne ellers laver i spillet«.

»Ud over dette var det største problem at få tid til det, da jeg samtidig læste til studentereksamen«.

Spil mod reglerne

Oftest mødtes Martin Falch med sine skuespillere tre-fire timer hver aften for at filme eller instruere stemmeskuespil, men de store kampscener var mere tidskrævende. Særligt fordi han på grund af spillets regler for eksempel ikke kunne tale direkte til sine skuespillere og derfor var nødt til at spille 'mod' spillets regler for at få sin film i kassen.

Årsagen er, at 'World of Warcraft' ikke er en filmkulisse, men et klassisk konfliktspil, hvor to evigt stridende fraktioner, The Alliance og The Horde, bekriger hinanden. Alliancen udgøres af mennesker, elvere og dværge, mens 'The Horde' regeres af orker, udøde og trolde. Og disse to fraktioner kan aldrig mødes med fred. De kan simpelthen udelukkende bekæmpe hinanden, og forsøger de eksempelvis at kommunikere ved at skrive til hinanden inde i spillets verden, bliver det kodet om til rent volapyk på begge parters computerskærme.

For at holde de mange spillere i ro gjorde denne sprogbarriere, at Martin Falch måtte råbe ordrer til en række holdkaptajner fra begge fraktioner gennem en mikrofon koblet til sin pc og et ekstra pc-telefonprogram, kaldet Ventrilo, der fungerer lidt som Skype.

Tung teknik

Et andet problem var, at de fleste andre spillere ikke var klar over, at Martin Falchs skuespillere var med i en film. Så når han ville filme scener med sine skuespillere fra The Horde uden for Alliancens storbyer, endte det uvægerligt med ukoordinerede massekampe.

Derfor hyrede han deciderede dødspatruljer af stærke spillere, der kunne beskytte filmholdet ved at dræbe eller aflede uønskede statister, så de ikke spolerede optagelserne.

Samtidig drillede også teknikken Martin Falch. Spillets virtuelle verden er nemlig slet ikke gearet til at rumme så mange spillere samlet på et sted, som det var tilfældet i mange af filmens scener. Derfor gik spillets servere - de store computere, der holder sammen på online-verdenen - ofte i sort, så filmholdet måtte vente på, at de blev fikset, før optagelserne kunne fortsætte.

Online-berømthed

Løn undervejs er der ikke tale om. Hverken til skuespillere eller instruktøren, der ganske vist har ophavsretten til filmen, men som ikke tjener noget på den, da den er gratis at downloade. Alle deltagernes honorar består i den berømmelse, de kan opnå til deres figurer i spillet.

»Nu er jeg i gang med 'Tales of the Past III', for jeg har lært meget efter toeren, som jeg bare kastede mig ud i. For eksempel skrev jeg ikke noget manuskript på forhånd, men gik ud fra nogle ideer, som skulle kædes sammen hen ad vejen. Jeg havde heller ikke skrevet dialog. Men i treeren vil jeg finde ud af hver eneste ting og lave en reel drejebog, før jeg går i gang. Når der er så mange spillere med, kan jeg ikke tillade mig at spilde deres tid«, siger Martin Falch, der trods tidsforbrug stadig vil holde filmdrømmene på hobbyplanet.

Hans råd til nye machinima-instruktørspirer er bare at springe ud i det:

»Man skal ikke tænke for meget over det, men bare gøre det. Det vigtigste er at få feedback, lære af sine fejl og ikke tage det kritiske så tungt«.

Særligt fordi der også er goder: Filmene har givet Martin Falch og hans virtuelle karakter, Maquan, heltestatus i 'World of Warcraft's spilverden:

»Jeg har fået vildt meget støtte fra folk i spillet, og nu bliver jeg nærmest spammet af folk, der sender mig deres billede for at høre, om han eller hun ikke må komme med i min næste film. Eller jeg møder spillere, der lige vil have et skærmbillede sammen med min karakter i spillet og beder mig skrive en autograf til dem på skærmen«, griner han.

»Jeg har sågar fået frynsegoder. Der var en spiller, der pludselig gav mig 200 guldstykker, hvilket ellers ville tage omkring 20 timer at indsamle i spillet«.

'Tales of the Past II' er netop blevet downloadet over 100.000 gange, er blevet oversat til tysk og polsk, og Martin Falch søger nu skuespillere, der vil lægge stemmer til fortsættelsen.

Fakta: Se den selv