Annonce
Annonce
Spil 14. sep. 2012 KL. 19.00

Microsoft vil gøre hele din stue til et spil

Nyt patent fra Microsoft viser, hvordan hele rum kan trylles om til et interaktivt spilunivers ved at projicere billeder ud på alle væggene samtidig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fremtidens spil er ikke forbeholdt fladskærmen, men til gengæld alt omkring dig - og du kan styre det hele i midten alene med kroppen, stemmen og øjnene. For ifølge Microsoft kan spil snart overtage hele rummet omkring dig, og omringe dig med en stor 360 graders skærm.

LÆS ARTIKELLækket dokument: Her er den næste Xbox

Sådan lyder i al fald ideerne bag et spllinternyt patent, som Microsoft har fået godkendt i den amerikanske patentstyrelse. Microsoft kalder selv systemet for et "environmental display" - altså omgivelsesbaseret skærm - og det betyder ifølge patentet, at en projektor tilsluttet ens normale fladskærm projicerer hele spiluniverset ud på alle fire vægge i rummet omkring dig, hvormed spillet fuldkommen omringer dig.

Sporer alle bevægelser og øjnene
Microsofts ambitioner stopper dog ikke her, for systemet vil også inkludere et 3D-kamera a la Microsofts eksisterende Kinect, så det præcist måler din placering i rummet, og hvordan du står, går eller løber.

LÆS ARTIKELTjek: De billigste bevægelsesspil til Xbox er bedst

Kameraets indbyggede mikrofon kan opfange stemmekommandoer, og patentet hentyder også til, at hvis man tager et par særlige 3D-briller - grangiveligt kaldt Kinect Glasses - så kan 3D kameraet også registrere, hvorhen man kigger i rummet.

Dermed kan fremtidens spil spilles med stuen som skærm frem for kun fladskærmen, og realisere en gammel drøm om "virtual reality", da man rent kropsligt bliver sat midt i spillet, og kan styre alt omkring sig uden brug af traditionelle joysticks eller controllere.

Slutteligt hentyder pantentet også til, at 3D-kameraet tilmed vil kunne genkende objekter i rummet omkring dig, og aktivt inddrage dem i spillets univers og handling.

Læs hele patentent here

Kilde:

CVG