Markedet for læringsspil til små børn er i hastig vækst.

Men det er begrænset, hvor meget børnene lærer af spillene, mener ekspert i børn og digitale medier.

’Leg og Lær’, hedder en af de helt dominerende trends blandt udviklere af digitale legeprodukter. I Top Toy, der står bag Fætter BR og Toys'R'Us, melder kategorichef Thomas Jespersen om en markant stigning i salget af digitale læringsprodukter.

Senest er spillekonsollen V.Smile Baby, der bliver markedsført som et ’udviklingssystem til babyer’, landet på hylderne i legetøjsbutikkerne. Den er beregnet til børn i alderen ni måneder til tre år.

Men mange gange får forældrene stukket blår i øjnene, mener Birgitte Holm Sørensen, formand for Medierådet for Børn og Unge og professor ved DPU.

»Virksomhederne kan ofte spekulere i at skrive ’Leg og Lær’ på produktet. Forældrene falder for det, og regner med, at børnene kan lege sig frem til en eller anden form for læring«, siger hun.

Lærespillene dumper
Men det kan man langt fra tage for givet. For nylig har en engelsk undersøgelse placeret et stort spørgsmålstegn ved læringsværdien af mange af spillene. Og hvis spillene virkelig har en læringsværdi, er det, ifølge Birgitte Holm Sørensen, langt fra sikkert, at de fanger børnene interesse.

»Mange gange gider børnene ikke denne type læringsspil, fordi læringsdimensionen slår for meget igennem. De mangler ofte mange af de elementer, som motiverer børn til at spille«, siger professoren.

Hun peger dog på spillene Pixeline og Magnus og Myggen som eksempler på spil, som faktisk formår at fange de små børn.

Stol på barnet
Carsten Jessen, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i børn og computerspil, oplever, at mange forældre fokuserer for meget på, at fodre de små børn med indlæring.

»Vi har lidt for travlt med at ville lære de helt små børn det, som i virkeligheden først hører hjemme i skolealderen. Vi tænker allerede, når børnene er helt små på, at de skal lære noget, som kan gøre, at de bliver dygtige i skolen og på længere sigt får en god uddannelse. Det tror jeg kan være farligt. For man kan komme til at gøre børnene ensporede på den måde«, siger Carsten Jessen.

I stedet mener han, at forældrene skal turde stole på, at de små børn selv kan føle sig frem til den læring, de har brug for. Man skal bare stille mulighederne til rådighed.

»Når det kommer til stykket, ved vi jo ikke, hvad der skal til for at skabe et menneske. Men det ligger indbygget i den måde vi tænker uddannelse og undervisning på, at vi ved præcis, hvad der skal til«, siger Carsten Jessen.