Annonce
Annonce
Spil 10. apr. 2008 KL. 10.58

Adjunkt: Diskussion om computerspil er useriøs

Når amerikanske forskere konkluderer, at børn bliver aggressive af voldelige computerspil, er det alt for unuanceret, mener dansk adjunkt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Se også
  1. Grand Theft Auto forbudt efter drab

    Thailand har forbudt spillet i udgave IV, efter at en teenager endte med at begå mord på en taxi-chauffør. Se flere detaljer

  2. Computerspil forarger med virtuel spritkørsel
  3. Voldelige computerspil under EU's lup
  4. Læserne: Computerspil gør ikke børn aggressive
  5. Voldelige spil gør børn aggressive
Se alle guider
Se også
  1. Voldelige spil gør børn aggressive

    Voldelige spil benytter sig af pædagogiske teknikker, der lærer børn at være voldelige. Det viser en stor amerikansk undersøgelse. Se flere detaljer

  2. 15 konsolspil designet til piger.
  3. Find de svedigste spil på markedet
  4. Lær at spille i den virtuelle verden
  5. Børn bliver ikke klogere af lærespil
  6. Tjek: V.Smile imponerede ikke baby
  7. Voldeligt computerspil ude i problemer
Se alle guider

Se mere

Læs her et indlæg fra Politikens analyseredaktør Poul Aarøe Pedersen, der kommenterer den amerikanske undersøgelse.

Dansk adjunkt er uenig i konklusionen i ny stor amerikansk undersøgelse, der siger, at børn bliver aggressive af voldelige computerspil.

»Langtidseffekten af spil er næsten umulig at undersøge, så fra mit perspektiv kan det aldrig være sandt. Det her område er for komplekst til, at man kan komme med den slags entydige sammenhænge«.

Det siger adjunkt ved IT-Universitetet i København og direktør i Serious Games Interactive, Simon Egenfeldt-Nielsen, der understreger, at han ikke har set hele den amerikanske undersøgelse.

Når det er sagt, så tror Simon Egenfeldt-Nielsen dog samtidig, at det er en exceptionelt dårlig ide at lade alle børn spille alle spil til alle tider.

»Involvér jer i jeres børn«
»Der er klart spil, der ikke er velegnede til børn og unge, og så er der nogle børn, der spiller mere end andre og for meget. Det er svært at tale i absolutter, for så bliver vi ved med at få de her konstateringer, der gør, at ingen tror på noget af det, vi siger«, siger Simon Egenfeldt-Nielsen, der også har lavet undersøgelser af computerspil i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

Alligevel er det ganske banalt, hvad forældre kan stille op over for deres børn, forklarer han:

»De skal gå op i, hvad de spiller, læse nogle spilanmeldelser og tage stilling. Sågar prøve at spille spillene sammen med deres børn. Det er i virkeligheden et opdragelsesspørgsmål«, siger adjunkten.

Afhænger af forskerne
Han vil ikke udelukke, at det amerikanske projekt er et såkaldt ordentligt forskningsprojekt, men det har rigtig tit været problemet med den slags projekter, siger han, at de konkluderer så absolut, at de bliver uanvendelige.

»Resultaterne af de her undersøgelser afhænger af, hvem der spørger, hvordan de spørger, og hvad de spørger om på forskningssiden«, siger han.

Forskellige verdenssyn
Grunden til at de amerikanske og danske forskere når forskellige konklusioner kan være, at amerikanerne ofte kun ser på korttidseffekterne af et spil. Og det er ikke ualmindeligt, at et barn gerne vil lege det, som det har oplevet i spillet - for eksempel lege slåskamp.

Ifølge Simon Egenfeldt-Nielsen handler det også om, at forskerne grundlæggende har forskellige verdenssyn og stiller forskellige spørgsmål.

»Hvis de vil, kan de påvise, hvad som helst«, konkluderer han.