To amerikanske kriminelle på flugt fra dødsgangen, russerne invaderer USA og et spil over en amerikansk kulttegneserie.

Sådan lød oplæggene til dette års største skandinaviske hit på computerspilmarkedet. Men selv om det danske ’Kane & Lynch’ samt svenske ’World in Conflict’ og ’The Darkness’ fik opsigtsvækkende succes og høje salgstal, så var et særligt nordisk islæt i spillene sværere at skimte.

»Man kan ikke pege på et typisk nordisk spil ... endnu. Lige nu er den simpleste definition alene sproget, men så kunne vi alle spille ‘Hitman’ på jysk, hvilket ikke giver meget mening. Alle har en idé om, at der er noget særligt nordisk tone i spillene, men vi har svært ved at finde den«, siger Gunnar Wille, leder af animationsinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole og Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (Dadiu). Sidstnævnte uddanner hvert år danske spiludviklere til at begå sig i den globale spilbranche.

»Det arketypiske nordiske spil findes ikke, men der er måske i danske spil et større behov for at afprøve grænser og provokere, hvis vi ser på spil som ’Hitman’, ’Kane & Lynch’, ’Total Overdose’ og ’Global Conflicts: Palestine’«, siger Erik Robertson, leder af støtteordningen Nordisk Computerspilprogram, som i år uddeler 6 millioner kroner i startstøtte til nordiske spiludviklere.

»Svenske spil er mindre provokerende, men excellerer måske mere i teknologi og håndværk som f.eks. ’Battlefield’-serien, ’Just Cause’ eller ’World in Conflict’«.

Fil din stil til
Ifølge Gunnar Wille er det tætteste, vi kommer en fælles nordisk æstetik i spillene, skabt igennem et billedsprog:

»Nordiske grafikere har ofte en mere grov og ’primitiv’ stil, men den tone er for upoleret for børn syd for Tyskland og i resten af verden«, siger han.

Derfor mener han, at spillenes stil og indhold ofte bliver filet til i de nordiske spil, så de fremstår mere salgbare på et globaliseret spilmarked:

»Det samme sker, når danske filminstruktører kommer til Hollywood. Så tilpasser de sig – men det er på ingen måde ment negativt«.

Japansk æstetik har i eksempelvis spil, tegnefilm og tegneserier erobret et vestligt publikum ved, at de mere kontroversielle seksuelle tematikker – som f.eks. den sexfikserede animéstil ’Hentai’ – er pillet ud. Derved er stilen spiselig for et globalt publikum, men uden at kompromittere en særegen æstetisk grundnerve.

»Et godt eksempel på et dansk spil med nordisk præg er studieprojektet ‘Flipside’, der har masser af poesi og er holdt i en grov stil, hvor hovedpersonen f.eks. ligner en kantet sprællemand. Men det gør samtidig spillet ekspressivt, enkelt og nemmere at arbejde med for spiludviklerne«, siger Gunnar Wille.

Spillet opnåede en nominering til prisen for Årets Bedste Studenterprojekt i den amerikanske Independent Games Festival, der præmierer årets bedste alternative spil.

»Det bedste, nordiske spiludviklere kan gøre i kampen for verdenssucces, er at stå ved deres oprindelse, så vidt det er muligt. Det finske racerspil ‘Flat Out’ er et godt eksempel: Det er teknisk suverænt og tydeligvis inspireret af den finske racerkultur, hvor de kører deres familiebiler ud i skoven for at race mod hinanden i weekenden«, siger Erik Robertson, leder af Nordisk Computerspilprogram.

Ikke penge til nordisk præg
Trods gode ideer er som altid økonomien et problem, for mens antallet af nordiske spilfirmaer stiger støt, bliver det samtidig sværere at skaffe nok startkapital til spiludvikling. Særlig svært bliver det, hvis spillet primært taler til et skandinavisk spilmarked.

Spørgsmålet er også, om der er salg i et spil, der tør være utilpasset og særegent nordisk uden at bejle til et amerikansk spilmarked:

»Jeg bliver deprimeret over fokuseringen på det amerikanske mainstreammarked, for distributionen af spil er så professionaliseret, at spil tit håndteres som blot endnu et forbrugsprodukt. Beslutningstagerne kender alt til at sælge vaskepulver, men ved intet om spiludvikling. Dermed bliver spillene derefter«, siger Erik Robertson.

»Vores sidste ansøgningsrunde fik 75 ansøgninger, der dokumenterede et behov for omkring 100 millioner kroner i støtte til spiludvikling i hele Norden. Vi havde kun 3 millioner kroner at dele ud«.

For Gunnar Wille er manglen på statsfinansieret spilstøtte ikke et problem, men snarere en udfordring:

»Vi skal ikke lave spil om trolde og vikinger, men i stedet arbejde videre med vores mere plumpe, grove stil. Vi skal ikke lave stinkeflotte spil, men derimod spil med små budgetter, der netop kan bære en grovere stil«, siger han.

»Det er en kulturkamp, der nemt kan tage ti-tyve år at vinde. Vi kan kun blive ved med at eksperimentere, indtil vi finder opskriften – måske endda alliere os med tyskerne. De er i kultur, fortælletradition og billedsprog i alt fald tættere på os end franskmændene og englænderne«.