Annonce
Annonce
Spil 25. mar. 2009 KL. 11.44

Ny spillekonsol er komplet virtuel

Traditionelle PlayStation og Nintendo får snart konkurrence fra en komplet online-baseret spillekonsol kaldet OnLive.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

Snart bliver der mere plads under fjernsynet. I fremtiden kan du nemlig smide nutidens spillekonsoller på loftet, og i stedet streame alle dine spil direkte fra nettet til dit tv.

Sådan lyder ambitionen bag den kommende amerikanske OnLive-tjeneste, der dermed eliminerer behovet for en fysisk konsol under fladskærmen, da ens 'konsol' i realiteten ligger på internettet.

Folkene bag hævder, at deres tjeneste kan afspille de nyeste og mest teknisk krævende konsolspil direkte fra nettet i realtid - fuldkommen som man ser film og hører musik online i dag.

Uden forsinkelser
Største udfordring for den slags tjenester har indtil nu været forsinkelser i signalet, så spillene kørte i hak og var derved uspillelige.

Men det problem har OnLive tilsyneladende løst via ny kompressionsteknologi og bedre servere.

Det smarte er, at man dermed kan man spille alle ens spil på både pc´ere og sit tv, da OnLive- konsollen i praksis 'kun' kræver en skærm, en tilkoblet controller og en bredbåndsforbindelse for at fungere. Ens spillekonsol ligger derved fuldkommen på nettet.

Investeringer ikke nødvendige
Fordelen ved OnLive, at man som forbruger ikke behøver at investere i en ny konsol eller pc for at spille de nyeste spil, da spillekonsollen i realiteten ligger på internettet.

Samtidig kan man købe og lagre alle spil online - og derved spille dem overalt, hvor der er en skærm og en internetopkobling.

For spildistributørerne har OnLive den fordel, at piratkopiering bliver umuligt, og de samtidig minutiøst kan se, hvor mange spil der købes og spilles.

Taberne kan i så fald blive de etablerede konsolfabrikanter, men også fysiske spilbutikker.

Undervejs i syv år
OnLive har været under udvikling i syv år, og har lavet aftaler med at streame nye spil fra spilforlag som Electronic Arts, Take-Two og Eidos, men selvsagt ikke de tre mastodonter Sony, Microsoft og Nintendo, da de er direkte konkurrenter.

Tjenesten afprøves over sommeren, og firmaet bag regner med at gå i luften til efteråret - i første omgang i USA.

Se mere på OnLive her

Sådan  fungerer OnLive-konsollen