13-årige Lea Chanchal Vedsted trækker vejret. Dybt. Hun hæver sig fra stolen og kaster sig opad, så hestehalen og T-shirten flagrer gennem luften.

Med blikket fast rettet mod computeren foran sig sætter hun sig på stolen og kaster sig så opad igen. Og igen.

På computerskærmen kan hun se sig selv i en kæmpe pixelleret udgave. Rundt omkring på skærmen ligger virtuelle basketbolde og kurven, de skal op i. Hun bevæger sig efter boldene på skærmen og bruger kroppen og hovedet til at få dem op i kurven.

’Optur!’ står der på skærmen, da Lea har bakset alle bolde på plads i kurven.

LÆS ARTIKEL Skydespil er fitness for øjnene

Computerspillet med basketboldene hedder Mitii – eller ’Move it to Improve it’. Og selv om det minder om en moderne udgave af Nintendo Wii, er det ikke nær det samme. Spillet er et rehabiliteringsprogram, som skal hjælpe børn med spastisk lammelse til et bedre liv. Som Lea.

Kampen på kameraet
Med webkamera på computeren bliver Lea filmet, og bevægelserne bliver overført til handlinger på skærmen. Samtidig kan webkameraet også adskille farver og eksempelvis følge og fokusere på det grønne bånd, som Lea har bundet om hovedet i kampen mod basketboldene.

I løbet af de seneste 20 uger har Lea Chanchal Vedsted kæmpet med virtuelle basketbolde, regnestykker og puslespil.

Med vægte på arme, ben, håndled og i en rygsæk har hun steppet, hoppet og balanceret sig til et bedre helbred. Hun drikker juice med sin tidligere slappe venstre hånd, hun er blevet bedre til at læse og koncentrere sig. Og så er hun begyndt til triatlon. Noget, der ville have været umuligt for hende for bare et halvt år siden.

Besparelser på millioner
Mitii er verdens første web-rehabiliteringsspil, der kombinerer træningen af hjernen med fysiske øvelser og i mindste detaljer kan tilpasses brugerens behov.

Børn med spastisk lammelse som Lea Chanchal Vedsted logger ind på en hjemmeside hjemme hos sig selv, samtidig med at fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer holder øje med hendes træning og tilpasser niveauet fra deres kontorer.

Resultatet vil være en besparelse for det offentlige på flere hundrede millioner kroner, hvis spillet bliver udbredt, mener holdet bag opfindelsen. Terapeuter vil kunne have mange flere patienter på én gang, og spillet vil kunne fastholde patienter i rehabilitering i meget længere tid, end det er tilfældet i dag.

Udvikler sociale og faglige evner
Men først og fremmest vil de børn, der lider af spastisk lammelse eller Cerebral Parese, som det officielt hedder, få forbedret ikke kun deres fysiske færdigheder, men også de sociale og faglige.

Computerspillets øvelser er nemlig indrettet til at styrke alle tre dimensioner ved hjælp af både motoriske og matematiske opgaver samt rummelighedsopgaver.

LÆS ARTIKEL Forsker: Computerspil er godt for børn

»De tilbud, som ellers findes rundt omkring i verden, kan slet ikke nå op på siden af Mitii«, siger Jens Bo Nielsen, der er professor i idræt ved Københavns Universitet og med i et universitetsprojekt, der evaluerer Mitii gennem de næste to år.

Nintendo sagde nej
Idéen om Mitii opstod for snart fem år siden. Omgivet af drenge i 12-13-års alderen stod 55-årige Peder Esben Bilde i Kødbyen i København.

Og ventede i to timer på at få lov til at være en af de første i Danmark til at holde en Nintendo Wii-remotecontrol i hånden. Som direktør på Helene Elsass Center i Charlottenlund, et privat center, der forsker i spastisk lammelse, havde han fået idéen: at et fysisk spil som Wii kunne motivere og træne børn med spastisk lammelse til et bedre liv.

Så nemt gik det ikke. Nintendo, der producerer Nintendo Wii-konsollen, ville ikke give programkoderne fra sig, og i stedet besluttede Peder Esben Bilde sig for selv at skabe et lignende spil, specifikt til børn, der lider af spastisk lammelse.

Dansk udviklet spil
I samarbejde med Københavns Universitet og en række firmaer og institutter har Helene Elsass Center nu skabt Mitii. Og gennem 20 uger har Lea Chanchal Vedsted hver eneste dag spillet Mitii.

For »intensiv daglig træning fører over tid til resultater«, som Peder Esben Bilde siger. Og derfor er det ikke nok at træne bare et par gange om ugen.

»Ideen baserer sig i virkeligheden på en idrætsfilosofi om, at du er nødt til at gøre noget for at opnå en effekt. At træning faktisk fører til noget, men det handler om at motivere børnene til at træne mest muligt. Det gør vi ved med Mitii«, siger han.

Hjemme i Birkerød brugte familien Vedsted så godt som hver eftermiddag en halv time til tre kvarter foran computerskærmen. I 20 uger.

Leas mor, Pernille Vedsted, blændede hver eftermiddag køkkenvinduerne med sorte lagner og stillede to skrivebordslamper frem og rettede dem mod datteren, så det var let for webkameraet at ’se’ hende og følge hendes bevægelser.

I løbet af de 20 uger blev vægtene på hendes håndled, ben, arme og ryg øget, alt imens hun begyndte at løbe hurtigere, hoppe højere og løse regnestykker hurtigere.

Læs også Nintendo vil overvåge dit helbred

»Revolutionerende teknik«
Men selv om Mitii allerede har hjulpet Lea Chanchal Vedsted, er det endnu ikke færdigudviklet. Det første kuld børn har været igennem 20-ugers forløbet, og selv om stort set alle beretter om fremskridt i stil med Leas, mangler den forskningsmæssige evaluering stadig at konkludere noget endeligt.

Københavns Universitet er i gang med de neurobiologiske målinger, der inden for to år skal udlede en samlet konklusion om Mitiis potentiale. Ud fra de hidtidige resultater er Jens Bo Nielsen begejstret:

»Det er det første af sin art i verden«, siger han.

»Mitii giver mulighed for at tilrettelægge individuel træning i forhold til både det kognitive og motoriske handikap, som barnet har. Ud fra de resultater, vi har, er vi ikke så nervøse for, at det ikke skulle virke. Vi ved, at den her type træning hjælper«, siger Jens Bo Nielsen.

Også godt for gigt-patienter
Også Peder Esben Bilde mener, Mitii har potentiale, som rækker ud over landegrænser og sygdomsklassificeringer:

»Mitii vil også kunne bruges af patienter med eksempelvis gigt. Eller ældre mennesker. Vores forventninger er, at det bliver dét system, der anvendes i webrehabilitering. Og ikke kun i Danmark«, siger han.

Hjemme hos Lea Chanchal Vedsted og hendes forældre er de glade for, at de 20 uger er veloverstået. Og at det går bedre i skolen, både med klassekammeraterne og det faglige. Men det bedste er alligevel noget andet:

»Det har været, at jeg har fået så mange muskler, at jeg kan lave over 20 armbøjninger«, fastslår Lea Chanchal Vedsted.