Annonce
Annonce
Spil 4. jan. 2010 KL. 14.14

Dansk spil er blandt verdens bedste

'Limbo' er som det første danske spil nomineret til to prestigefyldte priser

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmarks næste store spilhit kan nemt blive en lille dreng, der skal redde sin søster fra døden i en mystisk sort/hvid-verden.

Som det første danske spil nogensinde er spillet 'Limbo' fra den københavnske udvikler Playdead blevet nomineret til to priser i den prestigefyldte amerikanske Independent Games Festival .

Konkurrencen kører i år for tolvte gang i træk og kårer til marts de bedste og mest innovative spil i verden. Nomineringerne og vinderne afgøres af et dommerpanel på hele 150 af de største udviklere, forskere og spiljournalister inden for den internationale spilbranche.

LÆS ARTIKEL'Hitman's arvtager er i sort/hvid

»At blive nomineret er et fint klap på skulderen, fordi vi dermed bliver anerkendt internationalt«, siger Dino Patti, direktør for Playdead.

»Vi stillede op til konkurrencen, fordi vi er stolte af at være "independent", selv om vi har mange penge i ryggen. Særligt fordi vi ikke lader os påvirke af større kommercielle beslutninger, og rent kreativt har vi fuldkommen frie rammer«.

Drengen skal være perfekt
'Limbo', der har været under udvikling siden 2005, er blevet nomineret i kategorierne "Excellence in Visual Arts" og "Technical Excellence", hvilket betyder hæder for spillets visuelle stil og dets bagvedliggende teknologi.

GUIDEHer er årets allerbedste spil

Førstepræmien i begge kategorier er 2500 dollar - ca. 13.000 kr. - og vinderne afsløres i starten af marts under den verdensomspændende Game Developers Conference i San Francisco.

Nomineringen i Technical Excellence ser Dino Patti som ekstra ærefuld:

»Vi har i lang tid haft en mand, der arbejdede fuldtid på at gøre Drengen (hovedpersonen i spillet - red.), så livlig som mulig. Han er utrolig teknisk avanceret, og særlig styringen føles meget ægte og kropslig«, siger han.

Væk fra normen
I 'Limbo' styrer man en lille dreng, der forcerer en farlig verden spækket med hjernevridende gåder. Alt foregår i sort/hvid grafik, blandt andet fordi instruktøren bag spillet Arnt Jensen er dødtræt af spilbranchens evindelige fascination af realistisk grafik og store eksplosioner.

Playdead og 'Limbo' har to gange modtaget udviklingsstøtte fra Nordic Game, men er også støttet af Spilordningen under New Danish Screen ved Det Danske Filminstitut. Spillets instruktør Arnt Jensen modtog også i 2008 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium som den første danske spildesigner.

LÆS ARTIKELDanmarks næste Hitmen skyder genvej

Derudover har både Vækstfonden, CAT Science og fonden FAHU samlet set skudt ca. 13 millioner kr. i færdiggørelsen af 'Limbo'.

Ifølge Dino Patti er 'Limbo' meget tæt på at være færdigt, og han satser på en lancering i midten af 2010 til en pris mellem 70 til 100 kr. Om det bliver til pc eller konsol er dog endnu en hemmelighed.