Åh, hvor jeg længes efter ’Final Fantasy VII’.

Den simple, men velfortalte historie om den unge lejesoldat Cloud Strife, hans ærkefjende Sephiroth og den store kamp om jordens ressourcer. Den gode, den onde og det farverige steampunk-univers.

I dag – seks spil senere – er ’Final Fantasy’-serien nærmest blevet en parodi på sig selv. Den stædige insisteren på en ny mellemsekvens hvert femte minut er blevet en hæmsko. Folkene bag ’Final Fantasy’ har stirret sig blinde på det episk filmiske.

Bundet oplevelse
I ’Final Fantasy XIII’ føler man sig mere som et tandhjul i maskineriet end som urmageren bag. Der er ingen valgfrihed.

Det starter intenst. En lille gruppe fanger på en fangetransport gør oprør, slipper fri og ender midt i mellem venner og fjender i en krigshærget, futuristisk ’Blade Runner’-agtig storby.

Én hovedperson bliver dog snart til ti, og pludselig fortjener hver af dem også både baggrundshistorie og monolog.

En  af hovedpersonerne Lightning er udtænkt som en kvindelige udgave af figuren Cloud fra det klassiske 'Final Fantasy VII' - et spil, der er verdener bedre end dette nr. 13.

De første ti timer i ’Final Fantasy’ går med at bevæge sig ned ad korridorer, besejre fjender i trækbaseret kamp og forsøge at holde sig vågen gennem fem-seks minutter lange filmsekvenser.

Strukturen gentages ad nauseum indtil man ikke blot mister interessen i hver og én af hovedpersonerne, men også i selve universet, hvis sprælske røde, blå og gule farver ellers er svært iøjnefaldende.

En lukket verden
Desværre er det lige så kunstigt, som det er kunstnerisk. De hundredvis af bygninger og veje omkring én er lige så falske som kulisserne i en gammel Hollywood-film.

’Final Fantasy XIII’ dyrker illusionen om den åbne verden, men praktiserer det klaustrofobisk selvomsluttede.

Oplevelsen er kritisk uvedkommende. Ikke én af hovedpersonerne når Cloud eller Sephiroth til sokkeholderne, og tilsvarende problematisk er kampsystemet. Vælg mellem tre-fire angrebstyper, helbred dine eventyrere og sørg for at handle hurtigt. Sværere er det ikke.

Det er lige så mekanisk fremmedgørende som resten af ’Final Fantasy XIII’.