Annonce
Spil 22. apr. 2010 KL. 12.05

Netsurf træner din hjerne

Det konkluderer den nyeste undersøgelse af spil, der lover at holde hjernen i form.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Storsælgende hjernetræner-spil som Nintendos 'Brain Training' er primært salgsgas, for du kan faktisk blive ligeså klog ved at surfe på nettet.

Det konkluderer i al fald en ny engelsk undersøgelse, der sætter spørgsmålstegn ved effekten af at spille sin hjerne i form.

»Hjernetræning gør ingen skade, men du kunne lige så godt foretage dig noget andet, der stimulerer dig mentalt - som f.eks. at lære et nyt sprog«, siger lederen af undersøgelsen Dr Adrian Owen fra det engelske Cambridge University ifølge Financial Times.

11.430 fik testet hjernen
Owens undersøgelse er netop publiceret i tidsskriftet Nature, og hans testgruppe bestod af 11.430 frivillige deltagere, hvis hjernekapacitet indledende blev målt via en generel intelligenstest.

LÆS ARTIKELDet kan cykelstyrt gøre ved din hjerne

Herefter opdelte Owens forskerhold deltagerne i tre grupper, der over en periode på halvanden måned skulle træne deres hjerner på tre forskellige måder: første gruppe udførte en række opgaver, der bruges til generel intelligenstræning udi argumentation, overblik og problemknusning.

En anden gruppe terpede med hjernetræner-spil a la 'Brain Training', mens den sidste såkaldte kontrolgruppe fik som opgave at surfe på internettet for at researche sig frem til svaret på en række spørgsmål.

Netsurf havde samme effekt
Efter halvanden måned tog alle deltagerne samme indledende intelligenstest igen. Resultatet blev, at de to grupper, der havde udført de mentalt stimulerende prøver eller spillet hjernespillene kun viste begrænset forbedring. I nogle undertests viste kontrolgruppen af netsurfere sågar større forbedringer.

LÆS ARTIKEL Sådan tackler butikssælgeren dig

Ifølge Owen var forbedringerne så minimale, at hvis deltagerne skulle kunne huske blot et ekstra ciffer i en hukommelsestest, ville de være nødsaget til at spille hjernetræner-spillene omkring i fire år i træk. Dog blev gruppen bedre til spillene:

»Du bliver som ventet bedre til specifikke opgaver gennem repetition«, siger Owen.

LÆS ANMELDELSEN Fut i frontallapperne

Nintendo kommenterer selv undersøgelsen med, at de aldrig har påstået, at spil som 'Brain Training' har videnskabeligt belæg for at forbedre kognitive funktioner, mens lederen af Alzheimer´s Society i England bemærker til Gamasutra:

»Men det næste spørgsmål er vel, om hjernetræning kan hjælpe dig med at holde hjernen i form, når man bliver ældre«.

LÆS ARTIKELKroppen erstatter fjernkontrollen

Undersøgelsen blev udført sammen med psykiatere fra King´s College og University of Manchester for BBCs videnskabelige tv-program "Bang Goes the Theory".

Kilder

Financial Times

Gamasutra

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer