Gødningen er kastet over de elektroniske marker i Danmark. En underskov af mindre spilfirmaer er de seneste år skudt op i et tempo, der kan gøre enhver kartoffelavler misundelig.

Sigtekornet er indstillet på små budgetter og spilplatforme, hvor distributionen er digital frem for fysisk. Spillene går uden om spiludgiverne og butikshylderne og lander i stedet direkte hos forbrugeren.

Det sker gennem mobiltelefonen eller nettet, hvor de kan hentes ned til computeren.

Direktøren i spilindustriens brancheorganisation, Producentforeningen, fortæller, at computerspil udviklet i Danmark tidligere var rette mod pc og konsoller som for eksempel Xbox, der kan kobles til fjernsynet.

»I version 2.0 går dansk spilbranche efter mobil-og onlinemarkedet. Det gør produktionsomkostningerne billigere, og firmaerne kan hurtigere komme på markedet«, siger direktør Klaus Hansen.

Spilindustrien inkluderer i dag mindst 70 firmaer, viser en rapport fra Computerspilzonen, der støttes af Økonomi-og Erhvervsministeriet for blandt andet at kortlægge og hjælpe danske spiludviklere.

LÆS ARTIKEL »På visitkortet er vi alle direktører«

Alene i fjor så ni nye spilfirmaer dagens lys. Størstedelen af branchens firmaer tæller typisk en håndfuld medarbejdere eller to. Og spillene er rettet mod alt fra børn til voksne og virksomheder, der bruger spil i onlinemarkedsføring, til organisationer, der anvender spil i oplysningskampagner på hjemmesider.

Succes banker på døren

Fælles for størstedelen af de små spilfirmaer er dog, at produktionsomkostningerne skal være i bund og kvaliteten i top:

»Hvis de laver et spil til iPhone, så er det typisk det, der hedder et casual game. Det skal kun spilles i måske fem eller seks minutter, men giver en underholdning og kræver samme kvalitet, som hvis man udviklede et spil, der kostede 30 millioner kroner og havde 30 timers underholdning med 30 forskellige baner«, siger projektchef i Computerspilzonen Jan Neiiendam.

Ifølge spiludviklerne selv er det firmaet Playdead med omkring ti ansatte, der nu står på kanten af et gennembrud af internationale dimensioner. Columbusægget hedder ' Limbo', der handler om en dreng på jagt efter sin forsvundne søster i en sort-hvid 2D-verden.

»Vi satte os ned og fandt en idé, som ikke krævede den store teknik. Folk har sammenlignet os med dogmefilmene. Vi fokuserer på indhold frem for alt muligt andet«, siger administrerende direktør og grundlægger af Playdead Dino Patti.

Forventningerne til ' Limbo' er store.

Det skyldes blandt andet, at en teaser blev lagt på nettet, da projektet blev undfanget for nogle år siden. I løbet af to uger havde to mio. brugere klikket sig forbi.

Som en del af dogmekonceptet skal ' Limbo' ikke koste mere end en biografbillet.

LÆS Guide: Fem fede nordiske spil på trapperne

Blandt andre Vækstfonden, der er en statslig investeringsfond, har skudt penge i spillet, der i alt har kostet omkring 15 millioner kroner at udvikle. Hos Vækstfonden regner man med, at investeringen tjener sig hjem igen, når spillet kommer på gaden til sommer, oplyser partner i fonden Søren Sten Rasmussen.

Vækst fra bunden

De seneste tal om dansk spilindustri viser, at der sidste år var beskæftiget 531 fuldtidsansatte alene i produktionen af computerspil.

Den samlede omsætning i produktionen, det vil sige uden for eksempel at medregne den fortjeneste, som butikkerne henter hjem, hver gang de sælger et spil fra hylden, ligger på knap 380 millioner kroner. Det fremgår af en kommende rapport fra blandt andre Computerspilzonen og Producentforeningen.

Producentforeningens direktør er ikke i tvivl om, at potentialet er stort:

»I de selskaber, der er i vækstlaget, er der både en kreativ og forretningsmæssig talentmasse. Jeg er sikker på, at kombinationen, sammen med den stigende efterspørgsel på computerspil, vil betyde en stor vækst i dansk computerspilsbranche«, siger Klaus Hansen.

Han uddyber: »Jeg forventer, at nogle af selskaberne udvikler sig og bliver mellemstore. Og ud af dem vil nogle udvikle sig til at blive meget store, så du har en branchebeskrivelse, der minder om en pyramide med to eller fem store selskaber. Og så har du to eller tre håndfulde mellemstore selskaber, og så vækstlaget og underskoven«.