Spiljournalisten Jesper Nielsens artikel var ikke positiv nok.

Han havde skrevet en foromtale af spillet ’Assassin’s Creed’, som der var store forventninger til. Men spillet indfriede ikke forventningerne, mente Jesper Nielsen, der derfor forfattede en skarp kritik.

»Da udgiveren fandt ud af, hvad jeg havde skrevet, truede de med at stoppe deres annoncekroner, hvis ikke artiklen blev fjernet fra hjemmesiden. Og hvis ikke de fik lovning på, at jeg ikke skulle anmelde spillet, når det var færdigt«, siger han.

Blev fjernet fra anmeldelse
Det endte med, at annoncørerne ifølge Jesper Nielsen fik gennemtrumfet, at han ikke kom til at anmelde det færdige spil for det annoncefinansierede gratismagasin Gamereactor.

Denne udlægning af historien bekræftes over for Politiken af en kilde tæt på beslutningsprocessen, men afvises pure af Gamereactors direktør Claus Reichel, der kalder det en »kvalitetssikring« at lade forskellige journalister skrive henholdsvis foromtale og anmeldelse.

Historien om annoncører, der raser og blander sig over spilanmeldelser, er langtfra enestående, siger Jesper Nielsen:

»Der er helt klart mulighed for at forhandle anmeldelser og omtale. De værste tilfælde er der, hvor man går ind og forhandler meninger. Men der er også forhandlinger om, hvor meget omtale spillet får, og om det kommer på forsiden. Det er mere accepteret. Udgivere kan nærmest købe sig til hele artikler eller features«.

Money talks
Konsekvensen er, at brugerne ikke bliver præsenteret for nye, gode spil, medmindre firmaet bag spillet har en stor marketingmaskine i ryggen, siger han.

»Så er det pengene, der taler, i stedet for kvaliteten«, siger Jesper Nielsen, der i dag arbejder for spilmagasinet Hyped.nu.

LÆS Politikens spilredaktør Thomas Vigilds kommentar "Den købte spiljournalistik" her

Direktør på Gamereactor Claus Reichel ønsker ikke at blive interviewet, men vil gerne svare på spørgsmål via mail. Han afviser, at annoncørerne har noget at skulle have sagt.

»Der er aldrig krav til en anmeldelse, og hvis der nogensinde skulle blive rejst krav til en artikel, ville det blive afvist«, skriver han.

Branchen er pr-styret
Jesper Nielsens beskrivelse af kulturen omkring spilanmeldelser bakkes dog op af flere kilder i miljøet.

Blandt andet Peter Larsen, der har siddet på den anden side af bordet. Indtil for et år siden arbejdede han som pr-ansvarlig i Pan Vision, der distribuerer computerspil i Danmark, og han har derfor erfaring med at presse på for at skaffe gode anmeldelser.

Ifølge ham er muligheden for at holde op med at annoncere i et eller flere af bladene generelt et stærkt kort i forhandlingerne om anmeldelsen af et nyt spil:

Bliver lagt på is
»Jeg har da før haft fat i ejerne af et blad, når jeg for eksempel ser et bestemt spil, der andre steder bliver vurderet til 9 ud af 10, og det i dette blad kun får 6 ud af 10. Så kan man også godt lægge dem på is rent annoncemæssigt. Og man vil ikke købe en forside på et blad, hvorefter man ser spillet få en dårlig karakter inde i bladet«.

Kan du fortælle mere om det med at lægge et medie på is rent annoncemæssigt?

»Det er noget med ikke at bruge penge på lige præcis deres medie. Som pr-mand holder man øje med hver enkelt karakter på hvert medie. Hvis nogen konsekvent ligger og laver dårlige anmeldelser, så kan du generelt lade være med at sende dem kopier af spillet. Du kan også lade være med at købe annoncer hos dem«, siger Peter Larsen, der ikke længere er ansat i spilindustrien.

LÆS Klik-bloggen om ensidig spiljournalistik

Morten Skovgaard, redaktør for betalingsmagasinet Gameplay, medgiver, at spilbranchen er »meget pr-styret«.

Pragmatisk afvejning
»Men for Gameplays vedkommende oplever jeg, at forholdet er relativt ligeværdigt, selv om de nogle gange gerne vil presse på, for at et spil bliver modtaget på en bestemt måde«, siger han.

Visse hensyn er man dog nødt til at tage, hvis man vil leve af at skrive om computerspil, siger han. Og sammenligner med overvejelserne på et kulørt magasin.

»Lad os sige, at Se og Hør har en kæmpe sensationshistorie om prins Henrik. Så tænker de, ’o.k., vi kunne score nogle læsere på dette ene nummer, men til gengæld ville vi miste al adgang til kongehuset de næste fem år, hvis vi bringer den’. Du skal ikke bilde mig ind, at der ikke foregår en meget pragmatisk afvejning der«, siger han.

LÆS ARTIKEL Nyt dansk spilmagasin på gaden

På DR’s program ’Troldspejlet’, der også anmelder computerspil, sørger licenskronerne for at holde annoncørerne uden for indflydelse.

Troldsspejlet også forsøgt presset
Men den mangeårige vært for programmet, Jakob Stegelmann, har også oplevet, at annoncører presser på for at påvirke journalistikken. Blandt andet da han skrev en fast spalte for B.T., hvor en annoncør krævede, at annoncen blev bragt samtidig med omtalen af et bestemt spil.

»Men der sagde jeg selvfølgelig stop med det samme. Det ville jo være at gå på kompromis med alle journalistiske principper«, siger han.

DR-værten vurderer, at især amatøranmeldere kan påvirkes ved at blive inviteret på betalte ture til udlandet.

»Det kan være meget svært at løsrive sig for den massivt positive propaganda, man bliver udsat for i den sammenhæng. Mange uerfarne spilanmeldere lader sig dupere af det, kan man mærke«, siger Jakob Stegelmann.

---------------------

Præcisering: En tidligere version af denne artikel kunne læses som om, at Peter Larsens kritik specifikt var rettet mod bladet Gamereactor. Det var ikke tilfældet.