Den mandsbrede jerndør til ammunitionsdepotet er næsten forvitret af rust og ælde.

Alligevel banker jeg hårdt på døren, som Mathias netop har bedt mig om i telefonen. Men ingen svarer. Og hov, nu ringer min mobiltelefon igen.

På skærmen toner et billede af Mathias frem, og da jeg tager telefonen, får jeg hans råb om hjælp: Han er samme sted som jeg, men blot fanget i et tidshul næsten hundrede år tilbage i tiden. Så med målet om at hive Mathias tilbage til nutiden løber jeg ud på en historisk skattejagt med min mobil som højteknologisk skattekort.

Jeg er på Københavns Befæstning ved Vestvolden i Hvidovre, som er eneste sted, hvor det nye danske gps-baserede mobilspil ‘Forsvundet i tiden’ kan spilles.

Spillet fører mig via sine kort og vidensopgaver rundt til poster ved fortidsminder som bl.a. den gamle voldgrav, den tidligere kommandocentral og den store fæstning ved volden. De står stadig tilbage som levn efter Danmarks deltagelse i Første Verdenskrig.

Og ved alle poster skal jeg besvare spørgsmål, der beviser, at jeg reelt set er på volden, eller spille enkle småspil.

Kanon-mobil.  Mobilspillet "Forsvundet i tiden" udnytter flere af de mere avancerede funktioner i iPhone- og Androidmobilerne. Som f.eks. her, hvor man i slutningen af spillet bruger mobilens kamera til at bevæge sig rundt på Vestvolden og affyrer virtuelle kanonkugler mod en jerndør. PR-foto ‘Forsvundet i tiden’ er med andre ord en moderne teknologisk skattejagt iscenesat via et spil til enten iPhone- eller Androidmobiler:

»Vi synes, at vi manglede en legende og oplevelsesorienteret tilgang til historieformidlingen, fordi den øvrige formidling i projektet var lidt mere målrettet en interesseret målgruppe.

Håbet er, at de unge selv skal opleve, hvordan soldaterlivet var omkring Vestvolden«, siger Jonas Friisberg Nielsen, rådgiver og konceptudvikler hos kommunikationsfirmaet Bysted, der har udviklet spillet ‘Forsvundet i tiden’ som led i en større formidlingsopgave omkring Københavns Befæstning.

»Fantasien er nok den stærkeste formidlingsfaktor, vi har, men desværre stærkt undervurderet, fordi man som historisk fagperson ofte er optaget af at formidle fakta, som de er. Men det er vigtigt at overveje, hvad man kan opnå ved at lege sig til viden«, siger han.

Identifikationen er afgørende
Ifølge Jonas Friisberg Nielsen var det nødvendigt at skabe en mobil spiloplevelse, hvor de unge kunne relatere til en person ligesom dem selv, så historieformidlingen om Københavns Befæstning ikke begrænser sig til faktaark eller kronologiske tidslinjer – materialer, der tit preller af på børnene.

»Vi kan mærke, at der er en stor interesse omkring digital formidling via spil netop nu. Det vil blive mere og mere oplagt at indtænke spilelementer i formidlingen via smartphones, fordi de efterhånden er så udbredte«, siger Jonas Friisberg Nielsen.

Magtens  Segl. Sammen med hovedpersonen Bea tumler du i "Magtens Segl" ned i en historisk middelalderstrid i 158 og ramler ind i fulde munke, der synger folkeviser, møder plyndrede pirater samt pengegriske og magtbegærlige bisper. Foto: Mads Dalegaard‘Forsvundet i tiden’ er blot et af flere danske projekter, der bruger spilelementer til at øge børns indlevelse i danmarkshistorien, for også Nationalmuseet formidler fortiden via rollespillet ‘Mulighedernes land?’, hvor spillerne bruger mobiler og gps-teknologi til at lære om fortidens samfundsmønstre. Også i universitetsmiljøet bruges spilmekanikker i historieformidlingen og senest i det nye danske computerspil ’Magtens segl’, der spilmatiserer dansk historieforskning.

Klik dig til fortidens Aarhus
»Vi ville lave noget, som formidler historie på en anden måde, end universitetet plejer at gøre. Vi har fra starten troet på, at der var nogle formidlingsmuligheder i computerspillet. Når du spiller, glemmer du, at du får noget ind i hjernen«, siger initiativtager og lektor i historie ved Aarhus Universitet Søren Hein Rasmussen.

Med det udgangspunkt er det gratis computerspil ‘Magtens segl’ produceret som en del af Danmarkshistorien.dk og via et samarbejde mellem forskere, studerende og professionelle spilfolk i Aarhus. Spillet bygger på konkret historisk og arkæologisk viden, når man som nutidspigen Bea ved et uheld lander i Aarhus år 1458 og med det samme får konfiskeret sin mobiltelefon af en sur portvagt.

I stil med traditionelle eventyrspil bevæger man sig som Bea rundt i det gamle Aarhus og løser gåder, mens man taler med indbyggerne og lærer om Danmarks fortid. Spillet er ren fiktion, men fiktionen er solidt funderet i historikernes og arkæologernes viden om middelalderen lover lederen af spilprojektet Christian Hviid.

Tal  så pænt. " Magtens segl" bruger også dialogen i spillet til at illustrere den sproglige forskel mellem fortid og nutid,idet hovedpersonen Bea her taler nutidigt teenagersk, mens personerne i spillet undrer sig over hendes ordforråd og sprogbrug. Nederst på skærmen er Beas lager af indsamlede ting, som skal bruges til at løse spillets gåder, der alle belyser et stykke danmarkshistorie.

Dermed kommer spillet omkring temaer som fejdebreve, mandebod, kirkens magt og de store sociale brydninger mellem adel og kirke i 1500-tallets Danmark:

»Vi vil meget gerne kunne være en spydspids for lignende projekter. Et reelt, sjovt spil, der kan anmeldes og bedømmes som et ’almindeligt’ spil, men som samtidig indeholder formidlende viden«, siger Christian Hviid.

Ifølge ham er det vigtigste, at spillet ikke skal bedømmes alene, men sømløst kobles til de film, quizzer og artikler på spillets hjemmeside og Danmarkshistorien.dk, og dermed letter spillets integration i undervisningen:

»Spillet er tænkt ind i en helhed, hvor man, hvis man er interesseret i at lære mere, kan gøre det, efter at man har spillet spillet. Det er frivillig læring, ikke in your face«, siger han.