'DrawRace 2' har en noget utraditionel tilgang til bilspil-genren. Hvor langt de fleste iPad-bilspil vælger at bruge tablet-computeren til at simulere rat, går DrawRace i en helt anden retning.

Her skal man som spiller tegne ruten med sin finger for derefter at læne sig tilbage og se, hvordan ens bil så klarer den i kamp mod konkurrenterne. Det lyder simpelt, men flere faktorer spiller ind og komplicerer sagerne en anelse. Det er eksempelvist ikke ligegyldigt med hvilken hastighed, man tegner sin rute.

LÆS ANMELDELSENHer er Årets Racing-spil

Tegner man hurtigt, kører bilen raskt af sted; tegner man langsomt, kører bilen også langsomt, hvilket især er brugbart ved skarpe sving. Derudover skal man naturligvis også tage højde for, hvordan banen er indrettet, og hvordan den bil, man har valgt, manøvrerer i forhold til den givne bane.

For at man ikke skal falde helt i søvn, mens man ser selve løbet, introduceres her i 2'eren også en turbo-knap, der skal bruges med omtanke. Især på lange strækninger er turboen god, mens man i sving skal være varsom, medmindre man gerne ser sin lille finger-bil skride ud af banen.

Puzzle snarere end bilspil

Selve grundprincippet i DrawRace er dog fundamentalt set det samme, og kan man ikke lide tanken om at tegne frem for at køre selv, vil man nok ikke bryde sig om spillet. Grafik og lyd har fået en tiltrængt opdatering i forhold til 2009-originalens tegneseriegrafik, og spillet tager sig decideret lækkert ud med sin krystalklare grafik, farvestrålende biler og varierede baner.

LÆS ANMELDELSENGran Turismo er ikke det forventede storværk

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der dog ikke meget action eller bilspil over 'DrawRace'. Der er snarere tale om et matematisk funderet puzzle-spil, hvor man skal tage højde for diverse faktorer, inden man slipper sin bil løs.

Svært at se

Der er hele 180 udfordringer på 36 forskellige baner, så der er masser at give sig i kast med, selvom mange af banerne blot føles som mere af det samme.

Et stort problem er dog, at det kan være vanskeligt at se den rute, man tegner, fordi fingeren jo netop er placeret der, hvor man gerne vil se udsnittet af banen. Udviklerne har forsøgt at kompensere for dette ved at brugen lyden som rettesnor, og det fungerer da også noget af vejen, men det ændrer ikke ved, at man gang på gang tegner for upræcist, fordi det er svært at se banen for fingeren.