Det er den sædvanlige udnyttelse af muligheden for at gøre brug af platformens gyroskop, og selvom det er set før, så er det en snert af unikt design og et retro-udseende, der snildt kunne være hentet fra Tron-universet, som er med til at give Neon Zone sin helt egen stil.

Ved første øjekast er Neon Zone ikke andet end en sort skærm med neonfarvede streger, hvor der tilfældigvis gemmer sig små prikker, som man skal indfange med sin lysende firkant. Nej, det er ikke en moderniseret udgave af Pac-Man, men derimod starten på visuelt lokkende hjernevrideri.

LÆS ANMELDELSENMarbians er den sikre løsning

Formålet er at styre firkanten hen til netop de små prikker gemt rundt omkring i banerne, der udgøres af stregerne. Det eneste problem er bare, at tyngdekraften hiver i en, og er man ikke kvik i bevægelserne, så ryger firkanten ud i det uendelige sorte rum.

Lidt for enkelt

Det lyder ret ligetil, og Neon Zone er ikke den type spil, der flagrer rundt med store armbevægelser. Man får serveret en bane, klarer den, eventuelt med stjerner som belønning, hvis man har været rap på fingrene, og så starter det ellers forfra med en stigende sværhedsgrad.

Det passer den simple visuelle tilgang og lydbaggrund, som spillet gør en dyd ud af at opretholde, og det sidder altså lige i skabet, hvis man ellers er til neonfarver og simplicitet.

Det kan bare også blive lidt for simpelt, hvor monotonien pludselig sætter ind. I stedet for lige at skulle snuppe en bane mere, lægger man spillet fra sig af kedsomhed for igen at samle det op igen, når man har lyst til at se visuelt tilfredsstillende striber.

Der er dog absolut ingen tvivl om, at House on Fire har fat i den lange ende, og kan de fortsætte den kreative stil, så bliver deres næste udspil helt sikkert værd at holde øje med.