Lyden af monstrets brøl. Døren der går op med et sug. En pumpgun der lades igen. Og det pixelerede billede af vores avatar, der bliver gradvist mere smadret i ansigtet, som spiller skrider frem.

Alle de genkendelige elementer er stedet i 'DOOM Classic', hvor klassisk bør forstås helt bogstaveligt. Al lyd og grafik er som i den gamle version, og man kommer hurtigt tilbage i en velkendt stemning af vold, blod og makaber humor.

Banebryder

Der er jo heller ikke nogen grund til at reparere noget, der ikke er i stykker. Og med den store fanskare som 'DOOM' fortsat har, ville det sikkert være farligt for udviklerne at lave en anderledes version end den originale.

Det klassiske spil, som oprindelig udkom til PC i 1993, var blandt de første first person shooters, der for alvor brød igennem og senere banede vejen for spil som 'Half-Life' (1998) og 'Counter-Strike' (1999). Jeg er aldrig rigtig blevet hooked på genren, men for de spillere med trang rødderne inden for genren, er 'DOOM Classic' bestemt et godt sted at gå hen.

IDKFA

Dog kræver styringen en anelse tilvænning. Der kan vælges tre forskellige styringsmetoder, der placerer ikonerne forskelligt på skærmen, men da hastighed og præcision er altafgørende i et spil som 'DOOM' kommer den trykfølsomme skærm på tablet og smartphones til kort i forhold til en god, gammeldags computermus.

En smart ting ved iOS-versionen er dog, at man frit kan vælge mellem samtlige baner fra start af. Det er godt tænkt, idet spillet ikke har nogen decideret sammenhængende historie, og da mange af de folk, der vil spille 'DOOM Classic' sikkert har spillet originalen, vil de første par baner ikke være specielt udfordrende, og så kan man jo bare springe dem over.