Annonce
Annonce
Spil 25. apr. 2012 KL. 15.21

Avisdrengens eventyr holder stadig

POLITIKEN SYNES
LÆSERNE SYNES
4 bruger tjek (2)
TESTVINDER
  • Produkt: Paperboy: Special Delivery
  • Pris: 6 kroner
2 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Seks kultklassikere til iPhone

Sorteret efter karakter

fakta

Genre: Arcade

Aldersmærkning: 4+

Udvikler: Glu Games inc.

Pris: 6 kroner

Spillets website

Testet på iPhone. Kører også på iPad.

'Paperboy' var blandt mine første spiloplevelser tilbage i midten af 1980'erne, så her er virkelig tale om et nostalgisk gensyn med den unge knøs på cyklen, der skal dele aviser ud og undvige alverdens forholdsvist uskyldige farer på sin færd. Spillet foregår i et amerikansk forstadskvarter, så forhindringerne undervejs er sager som fjernstyrede biler, en mand der spiller basketball og undslupne plæneklippere.

Klassisk charme
I iPhone-udgaven har 'Paperboy' fået en opdatering rent grafisk, men spillet besidder uden tvivl fortsat klassikerens charme, da der ikke er pillet ved spillets indhold.

Her er alle de genkendelige huse og forhindringer, ligesom banerne varierer mellem baner, hvor man skal aflevere aviser til baner, hvor man kører på tid eller skal ødelægge så mange vinduer som muligt med et præcist aviskast. Endelig er der også en mere BMX-cykel.agtig bane med flyvhop og præcisionsskydning. Og undervejs udfolder sig tilmed en lille fortælling, om hvordan den unge avisdreng forelsker sig i kvarterets hotte chick.

Fin transformation
Styringen er meget enkel. Man trykker på to pile for at skifte retning, vipper telefonen fremad for at give fart og trykker et vilkårligt sted på skærmen for at kaste en avis. Det fungerer temmelig godt, omend man enkelte gange, hvor man vil aflevere en avis ved uheld kommer til at ramme et af pil-ikonerne og derved ikke når at få smidt avisen afsted i tide.

Denne skavank er dog til at overse og langt hen af vejen er 'Paperboy' et underholdende og fængende spil, der har fået en fin transformation til de nye medier. Og til en pris på 6 kroner er det sandelig et godt tilbud.